Annonce
Tarm

Lokaludvikling i topklasse: Udviklingsforum og landsbyklynge vinder pris og pengepræmie

Tarm Udviklingsforum blev topscorer, når man måler på, hvor mange der havde foreslet, de burde vinde. Bedømmelsesudvalget var enige i, indsatsen skulle præmieres. Pressefoto
To lokale indslag vandt priser for deres indsats med at udvikle byer og landdistrikter i kommunen. Med prisen fulgte en pengepræmie, som firedobler pengebeholdningen i en af vindernes næsten tomme kasse.
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: Foreningerne i Ringkøbing-Skjern kan bare noget med at udvikle lokalsamfund. I hvert fald snuppede lokale foreninger to af i tre priser i kategorien ”sammen kan vi mere”, da Danske Andelskassers Bank kårede regionale vindere for Midt- og Vestjylland.

Tirsdag aften kunne både Tarm Udviklingsforum og landsbyklyngen Bedst mod West nemlig lade sig hylde foran hundredvis af mennesker til aktionærmøde i Ikast.

- Det var virkelig en overraskelse, siger formanden for Tarm Udviklingsforum, Steen Rosby.

For priserne viser, at foreningens arbejde ikke bare bliver kendt og anerkendt i kommunen, men at arbejdet også vækker genlyd i andre dele af Midt- og Vestjylland, mener han.

- Det betyder noget, at folk rundt om i det vestjyske ved, hvem vi er. Kendskabet øges positivt på den her måde, og det er jo en god ting. Det gør måske også, at vi kan udtale os med lidt mere vægt. Når folk, som vi arbejder sammen med, kan se, at vi har fået en pris, kan folk nok også se, at det er da nok også rigtig nok, at der sker en del i Tarm, siger Steen Rosby.

Når folk, som vi arbejder sammen med, kan se, at vi har fået en pris, kan folk nok også se, at det er da nok også rigtig nok, at der sker en del i Tarm.

Steen Rosby, formand, Tarm Udviklingsforum

Annonce

TUF høstede anbefalinger

Tarm Udviklingsforum var tirsdag lidt af en højdespringer. For de var den forening, som var blevet indstillet til prisen af flest personer, da man kunne komme med forslag til, hvem der kunne vinde sådan en pris.

I begrundelsen for at Tarm Udviklingsforum skulle være en af vinderne i Midt- og Vestjylland, lød det nemlig, at paraplyforeningen for byens udvikling var den kandidat, der havde fået ”absolut flest indstillinger” i kredsen, der dækker fra Thy i nord til Viborg og Ikast i øst og Skjern-filialen i sydvest.

- Når de nu siger, at rigtig mange havde foreslået os, bliver man jo glad for, at der bliver sat pris på det arbejde, vi har gjort. Det betyder rigtig meget, siger Steen Rosby.

Annonce

Første gang klynge vinder

Længere mod syd i kommunen kunne de også juble. For landsbyklyngen Bedst mod West blev også kåret som vinder. Arbejdet med at binde landsbyerne Sdr. Vium, Bork, Hemmet og Lyne sammen faldt nemlig i god jord. I Bedst mod West arbejder man som et stort projekt lige nu på et ungehus i Sdr. Bork, og generelt forsøger man at binde landsbyerne mere sammen og at skabe et overblik over, hvad der sker i området.

Sammenhængen skaber man med alt fra en opdateret aktivitetskalender til integrationsindsats over for de nye østeuropæiske beboere, så de kan blive introduceret til danske skikke og foreningsliv. Mere praktisk forsøger man også at forbinde byerne med cykelruter.

Det er første gang, klyngen modtager en pris, siden den blev stiftet i 2018, fortæller formand Klaus Korsholm fra Lyne.

- Vi har tidligere været heldige at få nogle fondsmidler, men det er lidt noget andet, for i de situationer har det været os selv, der har søgt fondene. Nu er vi glade for og utroligt stolte af, at der er nogen, der har tænkt på os og synes, vi har fortjent en pris for vores arbejde, siger formand Klaus Korholm.

Med priserne følger 15.000 kroner til hver forening. Og selvom man ikke kan finansiere store projekter for de penge, er det noget, der kan mærkes lige nu. I Tarm Udviklingsforum har man nemlig ikke sendt kontigentopkrævninger ud for i år endnu. Generelt er man ikke en forening med en stor pengekasse, når nu pengene går til projekter. Inden pengepræmien var kassebeholdningen omtrent 5000 kroner, så tallet på bankbogen er nu firedoblet.

- Vi kan sagtens få brugt pengene. Det er en kærkommen donation, siger Steen Rosby.

De lokale prisvindere

Tarm Udviklingsforum danner paraply for mange af Tarms aktører såsom foreninger og frivillige, der på hver deres både bidrager til at udvikle byen; uanset om det handler om nye byporte, en forskønnelse af hovedgaden, en ny byhave eller nyt liv i en forladt stationsbygning.

Landsbyklyngen Bedst mod West blev stiftet i 2018 for at øge samarbejde mellem landsbyerne Lyne, Sdr. Vium, Bork og Hemmet. Klyngen arbejder blandt andet på at forbinde byerne bedre med cykelruter, at integrere de østeuropæere, som arbejder i landbruget i klyngens område, og så er man i gang med at indrette et ungehus i Sdr. Bork.

Landsbyklyngen Bedst mod West blev for første gang prisvindere, da de tirsdag fik overrakt Sammen kan vi mere-prisen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce