Annonce
Sydjylland

Lokalvalgt folketingsmedlem stiger i graderne: Lander vigtig post i sit parti på Christiansborg

Karina Lorentzen (SF) var folketingsmedlem fra 2007-2015 og igen siden 2019. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Karina Lorentzen skal være gruppeformand for regeringens støtteparti SF efter en rokade i partiet. Hun afløser Jacob Mark, som er sygemeldt.

Politik: Regeringens støtteparti SF skal have ny gruppeformand på Christiansborg. I en pressemeddelelse oplyser partiet, at den vigtige post i partiet nu går til Karina Lorentzen.

Hun afløser dermed Jacob Mark, som er sygemeldt på ubestemt tid med stress, hvilket blandt andet har ført til, at han har mistet store dele af synet.

- Karina Lorentzen har siddet i Folketinget af flere omgange, hun har siddet i byrådet, er en erfaren ordfører og en stærk strateg, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse fra partiet.

Annonce

Før været gruppeformand

Karina Lorentzen er valgt i Sydjyllands storkreds og er bosiddende i Kolding, hvor hun også blev født i 1973. Ved valget i 2019 blev hun valgt med 4698 personlige stemmer, hvilket svarede til mere end hver femte stemme, partiet fik i storkredsen, og hun fik dermed partiets eneste mandat i kredsen. På landsplan fik kun fire andre SF-kandidater flere personlige stemmer.

I 2014 var hun fungerende gruppeformand for partiet, men hun valgte at trække sig fra posten i protest mod partiets linje i salget af Dong Energy, skrev hun på Facebook dengang. Nu er hun altså tilbage som gruppeformand for det parti, hun har været medlem af siden 2004.

Hun har været folketingsmedlem i to perioder. Først fra 2007-2015, hvor hun manglede 91 stemmer for at opnå genvalg. I 2019 kom hun så igen i Folketinget, og dermed sagde hun farvel til Kolding Byråd, hvor hun havde været medlem siden 2018.

Annonce

Led i rokade

Trods sin nye rolle fortsætter hun blandt andet sin rolle som partiets retsordfører på Christiansborg.

- Det er jo store sko, jeg skal fylde ud, for Jacob Mark har gjort et fantastisk arbejde. Jeg glæder mig til at blive en del af store og små beslutninger i hverdagen og til at være med til at lede en så dygtig og harmonisk folketingsgruppe, siger Karina Lorentzen.

Skiftet sker som led i en rokade, hvor Signe Munk bliver partiets politiske ordfører sammen med Karsten Hønge, som allerede bestred posten. Dermed får SF fremover to politiske ordførere.

Karina Lorentzen

  • Er 48 år
  • Bor i Kolding
  • Gift med Brian Denhardt, som hun har datteren Clara med
  • Er uddannet akademiøkonom, lærer og har en master i professionel kommunikation
Annonce
Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

Fanget i politisk slagsmål om udenlandsk arbejdskraft: - Det er fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt

Sydjylland For abonnenter

Alkohol og selvmordstanker styrede Lises liv, men så fik hun nok: Nu har hun tabt 33 kilo og sat sig for at hjælpe kriseramt psykiatri i Aabenraa

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Aabenraa For abonnenter

100 år på fredag: Aabenraa-kunstner satte varige spor i sit lokalområde

EfB

Se EfB-videoanalysen: Strunck og Holten stod stærkt i billedet, men ellers var det generelt en tynd kop te

Annonce