Annonce
Tarm

Lokes aften på Bork Vikingehavn

Fredag 18. oktober er der Lokes aften på Bork Vikingehavn. PR Foto

Bork: Når mørket falder på fredag 18. oktober kl. 19-22 inviteres der til Lokes aften på Bork Vikingehavn - en aften hvor de gamle guder og jætter kommer helt tæt på og mystik, hygge og uhygge er i højsædet.

Et sted mellem aser og jætter findes den mystiske Loke. Ifølge den nordiske mytologi stod han, ofte i forklædning, bag flere af de helt store skandaler, inden han til sidst stod bag den største af dem alle, nemlig Ragnarok. Lokes aften er en aften i mørket, ilden og hyggens tegn. I alle husene på Bork Vikingehavn er der vikinger, som både viser håndværk frem og er klar på en god snak.

Vikingerne fortæller blandt andet om, hvad det vil sige at være viking, når mørket og dets væsener trænger sig på udefra og der ikke er nogen elektrisk pære at tænde.

Bork Vikingehavn er i uge 42 fuldt beboet af frivillige vikinger.

På Bork Vikingehavn er der 7. - 27. oktober åbent alle dage kl. 11-17.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce