Annonce
Esbjerg

Lommepengejobs er første skridt: Esbjerg satser millioner på byens udsatte unge

Millioner af kroner pumpes i den tidligere Bieringhus Efterskole, der gik konkurs. Nu skal der være medborgerhuset Platformen for alle, og for de unge fra de lokale skoler vil der være hjælp til uddannelse og job på en jordnær måde i Vindmøllen og "Fritidsjob i Esbjerg Kommune". Arkivfoto.
Tidligere efterskole skal rumme medborgerhus og nyt projekt støttet af Lauritzen Fonden med 1,7 millioner kroner. Over tre år skal udsatte unge hjælpes i fritidsjob - og senere i uddannelse eller job.

Esbjerg: Udsatte unge skal hjælpes i gang med voksenlivet i et banebrydende millionprojekt i Esbjerg.

Gennem fritidsjob til de unge vil man bane vejen til en erhvervsuddannelse eller et rigtigt job.

Fritidsjob er nøglen til, at de unge kommer hurtigere i uddannelse, de får højere karakterer, og de ryger sjældent ud i kriminalitet.

Det er kendsgerninger, der sammen med 3,3 millioner kroner og en konkursramt efterskole skal sikre fremtiden for de unge - og spare samfundet for flere millioner kroner i kontanthjælp.

- Og så er vi nogle ansatte, der virkelig brænder for de unge, siger sektionsleder Peter Nikolajsen. Han er leder af "Fritidsjob i Esbjerg Kommune" og Vindmøllen, som også skal arbejde for at få unge i job.

Alt sammen starter i det nye år i den tidligere efterskole Bieringhus i Østerbyen. Lauritzen Fonden har købt den konkursramte skole for ni millioner kroner og vil omdanne skolen til et medborgerhus. Fonden har bevilget 1,715 millioner til det treårige fritidsjob-projekt, mens Esbjerg Kommune stiller med 1,5 millioner.

Annonce

vindmøllen skal hjælpe unge videre

  • Millionprojektet
  • Lauritzen Fonden har købt den konkursramte Bieringhus Efterskole mellem Storegade og Gl. Novrupvej ud af konkursboet.
  • Lauritzen Fonden har betalt ni millioner kroner for ejendommen, som blandt andet skal huse medborgerhuset Platformen og et jobprojekt for unge kaldet Vindmøllen.
  • "Fritidsjob i Esbjerg Kommune" skal hjælpe unge i fritidsjob.
  • Fonden skyder 1,715 millioner kroner i det treårigt projekt.
  • Esbjerg Kommune deltager med 1,5 millioner kroner.
  • Fonden, der ejer rederiet J. Lauritzen og er medejer af DFDS, har rødder tilbage til Esbjerg og Ribe, hvor Ditlev Lauritzen i 1884 etablerede J. Lauritzens Trælastforretning. Han blev en af Esbjergs mest dynamiske forretningsfolk og pionerer. Fonden og virksomheden har stadig tætte relationer til Esbjerg.
  • Esbjergs eneste efterskole, Bieringhus Efterskole, eksisterede i 28 år.

Fantastisk projekt

Kampen for at få de unge i fritidsjob skal føres af Business Esbjerg og Esbjerg Kommunes Jobcenter samt lokale aktører.

- Vi skal arbejde sammen med virksomheder om projektet. Det bliver vildt spændende, fortæller jobcenterchef Pia Damtoft.

Fritidsjob skal for eksempel findes i boligforeninger, plejehjem eller i butikker. Også virksomheder i brancher med mangel på arbejdskraft kan være interesserede i de unge.

- Vi skal ud at markedsføre de unge og fritidsjobbene, siger Peter Nikolajsen.

Som noget nyt arbejder man også med få timers lommepengejobs for de 11-13 årige.

Social og Arbejdsmarkedsudvalget er netop blevet orienteret om donationen fra Lauritzen Fonden.

- Det er fantastisk, at fonden også her går ind og støtter Østerbyens beboere. Vi har gode erfaringer med, at fritidsjob kan have enorm betydning for deres fremtidige arbejdsliv, siger Henrik Vallø (Borgerlisten), der er formand for udvalget.

Han håber, at projektet kan lære de unge, hvordan det er at være del af fællesskabet på en arbejdsplads.

- De vil opleve, at det er rart have et job og får forhåbentlig smag på at komme videre i uddannelse eller job, fortsætter han.

Elever fra tre skoler

Lommepengejobbene bliver i første omgang målrettet elever på Kvaglundskolen, Præstegårdsskolen og Bakkeskolen.

- Med de her penge kan vi nå rigtig mange unge, så vi kan skabe nogle fritidsjob, som ikke eksisterer i dag, siger Peter Nikolajsen.

Allerede ved årsskiftet rykker Vindmøllen og fritidsjob-folkene ind i den tidligere efterskole med ni mand.

- Vi vil have de udsatte unge i uddannelse og arbejde. De 13-19 årige skal aflønnes af virksomhederne, mens de 11-15 årige fra de udsatte boligområder kan lære at begå sig ved at arbejde nogle timer og modtage en form for dusør, fortæller Peter Nikolajsen.

Der er ikke sat tal på antallet af unge, der skal i fritidsjob. Men det skal ske ved møder på skolerne, fællesture til virksomheder, ligesom der vil være minipraktik, hvor man lærer at møde til tiden, ikke snakke i mobilen i arbejdstiden og lærer de mange spilleregler på en arbejdsplads.

GRUNDE TIL AT FIRMAER SIGER NEJ

  • De erhvervsdrivende om udfordringer ved unge i fritidsjob:
    De unge er ikke klar over, hvad det kræver at varetage et job. Der kræves meget arbejde fra arbejdsgiveren, og nogle gange ender det med afskedigelse.
  • De unge kan uddannes allerede fra 11 års alderen ved hjælp af lommepengejobs eller andet.
  • Det kan til tider være uklart, hvad en ung må have af arbejdsopgaver i virksomheden.
  • De unge må kun arbejde to timer dagligt, så længe de er underlagt skolepligten. Det betyder, at enkelte virksomheder vælger fritidsjobbere fra, da de har brug for at kunne samle flere timer på færre dage.
Sektionsleder Peter Nikolajsen er rykket fra Jobcenter Esbjerg til Vindmøllen og fritidsjob-projektet, som skal få unge i gang med uddannelse og job - og spare kommunen for millioner i kontanthjælp.. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Haderslev

Klosterkirkegården mister toppen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce