Annonce
Kolding

Lone mistede sin mand og stod alene med fire børn: Min tro har aldrig været stærkere

Sognepræst Lone Vesterdal mistede sin mand, der døde af kræft efter kort tids sygdom, og hun stod alene tilbage med parrets fire små børn. Midt i sorgen over sin mands død, skulle hun samtidig få en hverdag til at fungere for fire små mennesker. Foto: Søren Gylling
Vi er nået til fjerde afsnit i årets julekalender. Her kan du møde sognepræst Lone Vesterdal, som fortæller sin historie med udgangspunkt i tallet fire. Om at miste og pludselig være alene med fire børn.

Kolding: I flere år kyssede hun godnat fire gange. Hun sagde godmorgen til fire og farvel til fire.

Men hun ville hellere have gjort det hele fem gange.

Sognepræst Lone Vesterdal mistede sin mand, der døde af kræft efter kort tids sygdom, og hun stod alene tilbage med parrets fire små børn. Midt i sorgen over sin mands død, skulle hun samtidig få en hverdag til at fungere for fire små mennesker.

- Det er en meget stor sorg for et lille menneske at miste en forælder, der er fundamentet i barnets liv. Når en far eller mor dør, bliver huset svagere, en væg forsvinder, og barnet kan miste sin grundlæggende tillid til verden, siger Lone Vesterdal.

Derfor gjorde hun i tiden efter sin mands død meget ud af at få bekræftet og styrket børnenes tillid til verden. For eksempel ved at dyrke fællesskabet med deres omgangskreds og sørge for, at der var noget at glæde sig til for børnene i hverdagen.

- At have fire børn er både en gave og en opgave. Det kræver meget planlægning, og der skal købes masser af mad ind. Heldigvis havde vi mange gode mennesker omkring os, som hjalp, når der var behov for indkøb, tøjvask eller at hente børnene.

Selv om det var hårdt arbejde at være alene med fire børn, så var det netop dem, der holdt Lone Vesterdal oppe i en svær tid.

- Børn buldrer bare frem. De er så optaget af at leve og har ikke samme tendens som voksne til at falde i et hul. Livet fortsætter bare, selvom der er sket noget forfærdeligt. Det er meget livsbekræftende og viser, at livet er meget stærkt - stærkere end døden.

- Børnene lærte mig at tage en dag ad gangen og bare være i øjeblikket med dem. Og så mistede jeg ikke troen. Min tro har faktisk aldrig været stærkere end i den periode, og den gav mig vished for, at der er var et håb for mine børn, siger Lone Vesterdal.

Det er nu 13 år siden, hun mistede sin mand, og Lone Vesterdal synes, at hun og de fire børn er kommet godt videre.

- Vi har haft nogle oplevelser, der har rykket os tættere sammen. Vi har både grædt og grinet med hinanden. Og så har det været afgørende, at jeg blev gift igen for syv år siden, og de fik en papfar, som de har tillid til. Det har været en kæmpe gave.

Annonce

Det er en meget stor sorg for et lille menneske at miste en forælder, der er fundamentet i barnets liv.

Lone Vesterdal

Julekalender

24 historier om 24 tal.

Nogle tal betyder mere for nogle end for andre. Det er tanken bag dette års julekalender, hvor kendte koldingensere hver dag frem til juleaften fortæller en historie med udgangspunkt i dagens kalendertal.

Sognepræst Lone Vesterdal mistede sin mand, der døde af kræft efter kort tids sygdom, og hun stod alene tilbage med parrets fire små børn. Midt i sorgen over sin mands død, skulle hun samtidig få en hverdag til at fungere for fire små mennesker. Foto: Søren Gylling
Sognepræst Lone Vesterdal mistede sin mand, der døde af kræft efter kort tids sygdom, og hun stod alene tilbage med parrets fire små børn. Midt i sorgen over sin mands død, skulle hun samtidig få en hverdag til at fungere for fire små mennesker. Foto: Søren Gylling
Sognepræst Lone Vesterdal mistede sin mand, der døde af kræft efter kort tids sygdom, og hun stod alene tilbage med parrets fire små børn. Midt i sorgen over sin mands død, skulle hun samtidig få en hverdag til at fungere for fire små mennesker. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce