Annonce
Kolding

Loppejægerens bedste fund: Børge Mogensen-stol til 150 kroner

Tina Damgaard fra Jordrup har flere gange haft datteren Amalie (i midten) med på loppemarked, og klassekammeraten Katrine Hansen var også hoppet med i bilen. De to piger fandt en fodbold, som de vil forære klassen, for deres klassebold er punkteret. Drengen Tristan kunne også være glad, for Tina Damgaard havde fundet en sej cykelhjelm til ham. Foto: Søren Gylling

Tina Damgaard var en af de mange loppejægere, der dukkede op, da der for 52. gang var marked på Loppegaarden. Tina er en af de rutinerede, der kan spotte et godt fund. Det bedste var en designerstol til blot 150 kroner.

Lunderskov: Fire gange om året slipper Y's Men lopperne løs i gården på Rolykkevej, og hver eneste gang er der fyldt fra morgenstunden med loppejægere i alle aldre. Loppemarkedet er hovedindtægten hos de lokale Y's Men, der donere pengene videre til velgørende formål.

En af dem, der er flittig gæst på markedet, er Tina Damgaard fra Jordrup. Hun er rutineret loppejæger, og på lørdagens marked havde hun blandt andet spottet en nærmest funklende ny og supersmart cykelhjem til sønnen Tristan. For hende er genbrug både en sport, en gavnlig ting for miljøet, og en måde at skabe sig et unikt hjem.

- Sidste gang herude fandt jeg en Klint-lampe. Jeg var faktisk ikke sikker på, om det var en Klint eller ej, men jeg købte den alligevel, for jeg kunne se, at den kunne et-eller-andet, og så slog jeg den op på nettet, da jeg kom hjem, fortæller hun.

Lampen havde ganske vist ingen skærm, og det har den stadig ikke, for Tina købte i stedet en elegant lyspære i overstørrelse og satte i - pludselig fik lampen en ny identitet.

- Jeg kan godt lide at indrette mig med loppefund. Det giver et mere personligt hjem. Og så er det jo skønt at komme hjem med noget, man har givet 100 kroner for, men som egentlig koster 3000, smiler hun.

- Hvad har været dit bedste loppefund nogensinde?

- Det må være en Børge Mogensen-stol, jeg købte for 150 kroner. Da vi havde fået den ind i bilen, var jeg nødt til lige at trække vejret, før vi kørte videre, for det var virkelig et godt køb.

Annonce

Lokal støtte

Resultaterne af sidste års loppemarkeder på Loppegaarden:Marts: 32.000 kr.

Juni: 37.000 kr.

September: 51.500 kr.

November: 45.250 kr.

I 2017-2018 uddelte klubben ca. 116.000 kr. til mange forskellige lokale formål, som: Søndagsskolen & Lyngsbo, Landbomuseet, Jordrup og Bække/Gesten Spejderne, Tværkulturel sommerlejr, KFUM børnefestival, KFUM & K Trekanten & Teensommerlejr, Lunderskov Lyd Avis og Frivilliggruppen Lunderskov.

Se merewww.lunderskov.ysmen.dk

Den tidligere kvægeksportør Hans Jørgen Knudsen har været med i Y's Men siden 1973. Han fortæller, at omkring 65 frivillige er involveret i løbet af dagen, når der er loppemarked i Lopppegaarden. Foto: Søren Gylling

Folk er mere bevidste

Lørdagens loppemarked var nummer 52, siden Y's Men overtog gården på Rolykkevej. Hans Jørgen Knudsen har været med siden 1973 til at afholde loppemarked til velgørende formål.

- Den store forskel er, at siden vi begyndte, er det bliver sværere at skaffe ting af topkvalitet, fortæller den erfarne loppe-forhandler.

- Før fik vi som regel hele dødsboer, men nu er folk blevet mere bevidste om selv at sælge de ting, som kan indbringe flere penge. For det første er det blevet meget nemmere i dag, hvor man kan slå et billede op på Facebook eller Gul & Gratis eller andre steder på nettet, hvor man sælger genbrug.

- Og for det andet er der en større bevidsthed omkring design og klenodier, fordi mange ser de tv-programmer, der kører hele tiden om antikviteter og loppefund, siger Hans Jørgen Knudsen.

Bent Bechmann pumpede bolden op - eller forsøgte i hvert fald på det - da pigerne Katrine Hansen og Amalie Damgaard overvejede at give en ti'er for en halvflad Select-bold. Foto: Søren Gylling

Flere lopper

Konsekvensen har været, at hos Y's Men er man holdt om med at holde auktion over de fineste varer, når der er loppemarked. Der er simpelthen ikke indsamlet genstande nok, der kan gå under hammeren.

- Til gengæld er mængden af genbrug steget. Så selv om vi ikke får de dyreste ting længere, så er omfanget vokset, så vi har stadig en rigtig god indtægt på vores loppemarked.

Engang var der kun loppemarked en gang årligt. I dag er der rigeligt med lopper til at holde marked fire gange om året. Loppemarkedet indbringer mellem 35.000 og 50.000 kroner, og omsætningen er i princippet ren overskud, når man fraregner udgiften til Loppegaarden på Rolykkevej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce