Annonce
Sydjylland

Lose tøver med ja til at lede ny sundhedsforvaltning

Den nye sundhedsreform blev onsdag præsenteret af regeringen. Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er ikke umiddelbart glad for tilbuddet om at stå i spidsen for en sundhedsforvaltning, der skal drive de syddanske sygehuse. Hun mangler flere folkevalgte politikere. Foto:Yilmaz Polat

De nye sundhedsforvaltninger, som skal erstatte landets regioner, skal i første omgang af ledes af de fem nuværende regionsrådsformænd, lyder det fra statsministeren. Men Stephanie Lose fra Region Syddanmark er ikke umiddelbart begejstret for den k

Sag: Regionsrådsformand og formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) tøver med at tage imod Lars Løkke Rasmussens opfordring om at fortsætte som leder af en af de fem sundhedsforvaltninger, der skal erstatte de fem regioner.

Hun understreger, at det er en teoretisk diskussion, da udspillet ikke nødvendigvis bliver gennemført.

- Men jeg har det sådan, at det vil være underligt at blive en del af noget, som man i konstruktionen synes er en dårlig idé.

Hun lægger vægt på, at forvaltningerne ikke vil have folkevalgte repræsentanter, der skal stå til ansvar for deres beslutninger.

- Det vil være noget helt andet uden et regionsråd bag mig og den mangfoldighed, det giver. De kommende bestyrelser, der erstatter regionerne, vil jo også skulle træffe en masse svære beslutninger, selvom nogen forsøger at få det til at lyde, som om det ikke sker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce