Annonce
Sydjylland

Lotte Rod trods sejr: Vi kommer til at lægge arm

Lotte Rod har været børne- og undervisningsordfører siden 2011. Med hendes genvalg forventer hun at øge fokuset på normeringerne i daginstitutionerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/ Scanpix
Lotte Rod er blevet genvalgt til Folketinget for Radikale Venstre. Hun er glad for sejren, men understreger, at der er udsigt til at nogle forhandlinger i rød blok kan blive hårde.

Genvalgt: Radikale Venstre gik ved onsdagens folketingsvalg hele otte mandater frem. Det er en sejr for partiet, hvor Lotte Rod igen er blevet valgt til Folketinget.

- Jeg er meget glad, ikke kun for mig selv og mit parti, men også fordi vi nu får et helt andet folketing, som er præget af en valgkamp, der har handlet om børn, klima og udsyn til verden. Det er jeg så glad for, fortæller hun, i mens hun dagen derpå spiller bold med sin søn hjemme i sin have.

Med valgssejren til rød blok, som hev hele 91 mandater hjem, mener Lotte Rod, at fremtiden ser lys ud for en kommende regering.

- Det er et godt grundlag at bygge en ny regering på. Jeg glæder mig meget til, at vi skal i gang med at forhandle med Socialdemokratiet. Jeg håber, vi får nogle gode forhandlinger, for der er meget, som kan samle os, fortæller hun.

Annonce

Det er et godt grundlag at bygge en ny regering på. Jeg glæder mig meget til, at vi skal i gang med at forhandle med Socialdemokratiet.

Lotte Rod, Radikale Venstre, genvalgt folketingsmedlem.

Der skal lægges arm

Lotte Rod forklarer, at der på børneområdet er store ambitioner hos Radikale Venstre. Partiet mener, at der skal bruges to milliarder på området. Det tror hun bliver et af de punkter, hvor de to partier skal forhandle sig til enighed.

- Vi kommer bestemt til at lægge arm, for det koster jo mange penge, når det ikke bare skal blive ved snakken om, at vi skal have ordentlige normeringer i vores vuggestuer og børnehaver. Derfor er det nogle forhandlinger, som jeg allerede er ved at forberede mig på.

Lotte Rod har været børne- og uddannelsesordfører, siden hun blev valgt ind første gang i 2011, og det forventer hun at hun fortsætter med.

- Jeg kæmper videre for normeringerne i vores børnehaver og vuggestuer, og det forventer jeg kommer til at gå godt, når vi nu har fordoblet antallet af vores mandater i Folketinget, fortæller hun.

Radikale Venstre fik 8,6 procent af stemmerne på landsplan, hvilket er 4 procentpoint højere end ved valget i 2015. Dermed er der sket en fordobling af partiets mandater fra otte til 16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce