Annonce
Esbjerg

Lotto-spænding udløst i Gredstedbro: Millionkupon indløst i Kongeådal

Der er blevet solgt en vinderkupon hos Dagli'Brugsen i Kongeådal ved Gredstedbro. Arkivfoto
Via Millionærgarantien blev der i weekenden udtrukket en vinder i Lotto, der har købt sin kupon i Dagli’Brugsen Kongeådal i Gredstedbro. Ingen meldte sig henover weekenden, men vinderen dukkede op mandag morgen og kan nu kalde sig millionær.

Gredstedbro: En person i Gredstedbro og omegn har henover weekenden gået og været millionær uden at vide det.

En Lotto-spiller i Silkeborg vandt i weekenden hele 10 million kroner, men ud over denne heldigfrans udtrak Danske Spil yderligere to millionærer via Millionærgarantien. De to millionærer udtrækkes på alle spillede rækker, så selvom der er nul rigtige på en kupon, kan den alligevel være en million kroner værd.

Den ene havde købt sin kupon på Frederiksberg, mens den anden spiller har købt sin kupon i Dagli’Brugsen Kongeådal i Gredstedbro.

Hele søndag meldte ingen vindere sig hos hverken Danske Spil eller i Gredstedbro, men det ændrede sig mandag morgen, forklarer pressechef hos Danske Spil, Marie Grabow Westergaard.

- Det kan være lidt svært at se, om man har vundet, for man kan ikke se det på kuponen, men mandag morgen klokken 8.10 blev vinderen fundet, fortæller Marie Grabow Westergaard.

Pressechefen kan ikke fortælle, hvor vinderen kommer fra, men hun forklarer, at kuponen er præmiesøgt i den butik, hvor den blev købt.

Hos Danske Spil er man i fuld gang med at få sendt vindermateriale ud til Dagli'Brugsen i Gredstedbro med information om, at her er der vundet en million, og Marie Grabow Westergaard siger, at selv om det kan tage tid, har man endnu ikke oplevet, at Millionærgarantiens vindere ikke er blevet fundet, fordi spillere har et år til at få fundet deres kupon og få den tjekket efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ole Henriksen elsker Sønderjylland

Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce