Annonce
Tarm

Lottoklub vandt 15 millioner kroner: Formand troede ikke på det

Lørdag 15. juni vandt to heldige lotto-spillere førstepræmiepuljen på 30 millioner kroner. Den ene vinder er en lottoklub i Ringkøbing-Skjern med tre medlemmer, der altså har delt de 15 millioner kroner. Foto: Scanpix
En lokal lottoklub har igennem 30 år spillet med om de store præmiesummer i lotto. Lørdag 15. juni blev klubbens tre medlemmer millionærer til den største sum vundet i Ringkøbing-Skjern Kommune. - Jeg troede seriøst ikke på ham, der ringede, siger formanden for klubben, som endnu ikke har vænnet sig til tanken.

RINGKØBING-SKJERN: Der findes dårlige dage, gode dage, og så findes der rigtig gode dage.

Lørdag 15. juni 2019. Datoen ryger nok over i sidstnævnte kategori for lottoklub med tre mandlige medlemmer, som alle ønsker at være anonyme.

De kan efter den dato nemlig kalde sig lottomillionærer til den største gevinst vundet i Ringkøbing-Skjern Kommune: 15 millioner kroner. Den næststørste blev vundet i Skjern i 2007 og lød på godt 9,5 millioner kroner.

De tre spillefugle - hvoraf kun formanden er fra Ringkøbing-Skjern Kommune - tog hul på spilleriet med en tipsklub tilbage i 1984. Her mødtes de tre medlemmer, som i øvrigt boede i samme ejendom på det tidspunkt, hver onsdag for at udfylde tipskuponen.

Det resulterede engang i 13’er – og et beløb på 158.000 kroner. Siden overtog lottoklubben i 1989, og alt godt kommer som bekendt til den, som venter, for nu – 30 år senere - har den store præmie meldt sig. Den er noget større end sidst – 95 gange større for at være mere præcis.

Annonce

Troede det var løgn

Til Danske Spil forklarer formanden for klubben, som er en mand i 50’erne, at det er ham, der står som køber af plus-abonnementet. Derfor var det også ham, der fik det glade opkald.

Men han havde hverken tjekket tallene eller puljen, der var på spil denne lørdag.

- Jeg troede seriøst slet ikke på ham, der ringede. Men han bad mig logge ind på vores konto, og så kunne jeg jo se, at pengene stod der. Vi har sådan en regel i klubben, at hvis vi har vundet en lille gevinst, så ringer jeg og siger ”vi skal en tur i pølsevognen”, hvorimod en stor gevinst betyder, at vi skal ud at spise fint. Så jeg kunne jo med glæde ringe og sige, at vi ikke havde udsigt til en tur i pølsevognen. Det bragte stor glæde i den anden ende, siger den glade klubformand til Danske Spil.

Får næppe dyre vaner

Glæden var dog mere afdæmpet hos formanden selv, som havde svært ved at lade følelserne få frit løb.

- Jeg tror, jeg inderst inde ikke turde glæde mig, for hvis nu det bare var en drøm. Jeg var faktisk helt skuffet over mig selv; at jeg ikke brød ud i gråd eller dans, siger han.

- Det var først, da Danske Spils millionærrådgiver kom ind af døren, at jeg virkelig troede på det. Han gav os nogle rigtig gode råd, og det fejrede vi ved at gå ud at spise på en fin restaurant, siger formanden.

Men det der med at brænde mange penge af på fine middage bliver næppe hverdagskost for den nyslåede millionær-formand.

- Jeg er vant til at spise noget til måltiderne, så at sidde der med en forret, der kun lige kunne være på en teske, det var sådan lidt ’la-la’. Det er i hvert fald ikke sådan nogle dyre vaner, jeg regner med at få, siger han.

Hvad de mange penge skal bruges til, ved formanden endnu ikke. Men han overvejer en ny bil, og med en hobby som jæger vil han ikke afvise, at der skal skiftes lidt ud i våbenskabet.

- Det kan også sagtens blive til nogle flere jagt-rejser. Men først og fremmest skal jeg lige vænne min hjerne til, hvor mange muligheder jeg har, siger han.

En håndsrækning til familien

Til Danske Spil har han oplyst, at han hverken har kone eller børn. I stedet har han delt den gode nyhed med sin nærmeste familie, og de er velkomne til at komme og bede om økonomisk hjælp, hvis de en dag løber ind i problemer, forklarer formanden.

- Men der er ingen af dem, der mangler noget, så jeg regner ikke med, at det bliver aktuelt. Min mor har altid sparet lidt, så der ville være noget tilovers til sine børn, men nu har jeg indskærpet overfor hende, at hun bare skal bruge pengene på sig selv, siger han.

Ifølge Anders Michael Kristensen fra Danske Spil vil vinderne ved store gevinster - over 1,5 millioner kroner - i første omgang modtage et forskud på 200.000 kroner og få resten af beløbet udbetalt i løbet af tre uger.

Der er dog en ekstra hage ved lotto-gevinsten i Ringkøbing-Skjern: Den er vundet gennem et plus-abonnement og skal deles. Det kan man ikke hos spiltjenesten, når kuponen ikke er købt i en butik, så derfor skal vinderne igennem SKAT, fremgår det i pressemeddelelsen.

I alt har 37 lottospillere fra Ringkøbing-Skjern Kommune vundet en millionpræmie gennem lotto. Den samlede præmiesum lyder ifølge Danske Spil på i alt 123.424.431 millioner kroner.

Det svarer til et gennemsnit på 3.335.795 millioner kroner per vinder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce