Annonce
Aabenraa

Louise fra Hovslund er heldigere end de fleste

Louise Kaiholm (i gul bluse) arbejder til dagligt med psykisk og fysisk handicappede, som enten selv kører hestevognen eller blot er med som passagerer. Foto: Privat.
Louise Kaiholm fra Hovslund bor og arbejder på en rideskole i Skotland. Nedlukningen har givet hende mulighed for at blive bedre til sin sport og store interesse, hestevognskørsel.
Annonce

Langt de fleste længes efter, at verden skal blive normal igen, så vi kan rejse, arbejde og færdes hvor vi vil. Det gælder også Louise Kaiholm, der bor og arbejder på en rideskole nær Lockerbie i Skotland.

Her er det slut med elever og med stævner. Alligevel er Louise langt heldigere end de mange, der er tvunget til at leve tæt sammen i små lejligheder rundt omkring i verden for ikke at risikere at sprede coronasmitten.

- Jeg bruger tiden på at øve mig på at køre hestevogn med firspand. Hidtil har jeg kørt med højst tre heste, fortæller Louise, som oprindeligt kommer fra Hovslund.

De seneste ti år har hun arbejdet på rideskolen Chariots of Fire i det skotske lavland ikke langt fra grænsen til England.

Hun fortæller at Storbritanien, og dermed også Skotland, meget sent fik lukket samfundet ned, da coronasmitten begyndte at brede sig.

- Vi kom lidt sent igang herovre. Det var som om regeringen ikke rigtigt troede, at smitten ville nå hertil, fortæller Louise.

- De seneste fem uger har alt dog været lukket ned, og det betyder for eksempel, at man ikke må mødes med mere end én anden person, som ikke er fra ens egen husstand.

Men eftersom Louise bor på rideskolen er hun en del af samme husstand som ejerne og de øvrige medarbejdere.

Den store forskel er, at der ikke er nogen elever i øjeblikket, og der er heller inden gæster på rideskolens bed & breakfest.

I den store verden

  • JydskeVestkysten Aabenraa har i den seneste tid talt med en række mennesker fra området, som nu bor og lever i forskellige lande ude i verden, hvor coronavirussen og smittefaren på mange måder sætter sit præg på dagligdagen.

Annonce

Handicappede

Til hverdag kommer der rigtigt mange handicappede på rideskolen, som enten får ridetimer eller kommer med på ture i hestevogn.

- Normalt står vi op omkring klokken syv hver morgen for at fodre hestene og lukke dem ud. Efter morgenmad underviser vi så fra klokken 10 til 13, og det gør vi igen i tre timer efter frokost. Vi er som regel færdige ved fem - halv seks tiden, fortæller Louise.

Fritiden bruger hun først og fremmest på at træne til store mesterskaber i hestevognskørsel, og det har allerede givet pote. Fire britiske mesterskaber er det blevet til i forskellige klasser.

- Det tager rigtigt lang tid at træne med hestene. I ridning arbejder man normalt med én hest, men jeg har fem ponyer, som jeg træner med. Tre af dem er mine egne, og så låner jeg to på rideskolen.

- Lige nu er der meget tid til at træne. Men på grund af smittefaren, kan vi ikke køre ude på vejene. Vi er nødt til at blive inde på vores egen grund på grund af restriktionerne, understreger Louise.

Annonce

Heste hos naboen

Louise er vokset op på en gård i nærheden af Hovslund. Hendes forældre, Karin og Gert Kaiholm, havde en svindebedrift, men hos naboen var der masser af heste, og det var også her Louise lære at køre med hestevogn.

- Naboen havde omkring 20 heste, og han kørte med hestevogn til bryllupper og den slags. Det var der, det hele begyndte, og der jeg lærte at passe mange heste. Jeg var ni år, da jeg fik min egen pony, fortæller hun.

Selv om interessen for heste var stor, havde Louise faktisk tænkt sig, at hun skulle igang med en anden uddannelse efter gymnasiet.

- Planen var at jeg skulle være dyrlæge, men mit gennemsnit var ikke stort nok til at komme ind, så jeg arbejdede i første omgang i en børnehave. Efter et år, besluttede jeg ar jeg ville prøve at rejse ud og finde et sted, hvor jeg kunne arbejde med heste på fuld til. Efter at have søgt lidt, fandt jeg rideskolen her i Skotland.

Louise Kaiholm sammen med et par af hendes firebenede venner.. Foto: Privat.
Annonce

Opvisningshold

- De første år, jeg var her, tog vi ud med opvisningshold og viste hestevognskørsel ved dyrskuer og lignende. Der var rigtigt interessant. Men det er vi stoppet med nu.

- I stedet gælder det rideskolen, hvor vi både har timer med handicappede og almindelige ridetimer.

Louise og hendes kolleger er rent faktisk sendt hjem nu på grund af coronakrisen, og hendes arbejdsgiver får støtte fra staten til at betale hendes en del af hendes løn.

Men eftersom hun bor på rideskolen, hjælper hun på frivillig basis med at passe skolens i alt 37 heste.

- I begyndelsen var folk her i Skotland rigtigt gode til at følge alle restriktionerne. Men det er ligesom, at der er flere, der kommer uden for deres hjem nu. Der er i hvert fald begyndt at være mere trafik på vejene, fortæller Louise.

Louise Kaiholm i et flot rødt dress. Ved stævner handler det blandt andet om, at hele ekvipagen skal tage sig ud, som de gjorde i hestevognenes storhedstid. Foto: Privat.
Rideskolens personale samlet med en stor flok af eleverne. Foto: Privat.
Det er fart på, når Louise (med pisken) giver hestene lov til at vise, hvad de kan. Foto: Privat.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce