Annonce
Udland

Lovgivere i USA vil straffe Kina for forfølgelse af uighurere

Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Repræsentanternes Hus kræver sanktioner mod kinesiske embedsmænd for dårlig behandling af muslimsk mindretal.

Med et overvældende flertal har Repræsentanternes Hus i USA tirsdag vedtaget et lovforslag, der kræver, at præsident Donald Trumps administration svarer hårdere igen på Kinas behandling af landets muslimske mindretal, uighurerne.

Lovforslaget kræver sanktioner mod højtstående kinesiske embedsmænd som følge af Kinas forfølgelse af uighurerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med stemmerne 407 for og en imod vil lovforslaget sandsynligvis øge spændingerne mellem USA og Kina, også selv om forslaget fortsat er flere skridt fra at munde ud i en egentlig lov.

Forslaget mangler således stadig at blive godkendt i Senatet og derefter sendt til Det Hvide Hus, hvor præsident Trump enten kan underskrive det eller nedlægge veto.

I et prompte svar på tirsdagens afstemning i Repræsentanternes Hus opfordrer Kinas udenrigsministerium USA til at blokere for lovforslaget og "korrigere sine fejl".

Ifølge ministeriet er den vestlige Xinjiang-provins "et internt anliggende".

I oktober afslørede lækkede dokumenter ifølge flere britiske medier, at det kinesiske styre systematisk hjernevasker hundredtusindvis af muslimer i såkaldte genopdragelseslejre.

Det vurderes, at op mod en million uighur-muslimer bliver tilbageholdt i lejrene. Lejrene er blevet etableret i Xinjiang-provinsen over de seneste tre år.

Kinesiske myndigheder har hidtil fastholdt, at der bliver tilbudt frivillig uddannelse og træning i lejrene.

Lejrene skal ifølge styret modvirke religiøs ekstremisme og terroraktivitet.

Officielle dokumenter, som blandt andet BBC og The Guardian har set, afslører dog, hvordan muslimerne bliver indoktrineret og tortureret.

Dokumenterne blev i oktober lækket til Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ), der består af 17 medier.

Dokumenterne omfatter blandt andet en instruks fra Kommunistpartiet til lederne af lejrene.

Her fremgår det blandt andet, at lejrene skal fungere som fængsler. Det inkluderer streng disciplin og straf.

Ifølge instruksen skal de indsatte først løslades, når de kan bevise, at de har ændret adfærd og trosretning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Esbjerg

Vred bilist bliver sigtet for vold

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];