Annonce
Indland

Ludomani-hotline får mange flere opkald end ventet

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er især mænd, som ringer til Stopspillet om deres spil. Hotlinen har eksisteret i ni måneder.

Hjælpelinjen om spilafhængighed StopSpillet får dobbelt så mange opkald som ventet.

Egentlig havde StopSpillet regnet med hver måned at høre fra 30 mennesker, som frygter, at de er blevet afhængige af at spille om penge.

Men efter ni måneders drift har over 60 mennesker i snit ringet hver måned. Det skriver Politiken torsdag.

85 procent er mænd. 37 procent af dem er unge mænd i alderen 18-25 år. Og måske mest overraskende er seks procent af dem under 18 år, og dermed må de slet ikke spille om penge.

I Spillemyndigheden erkender direktør Linda Sand, at den yngre målgruppe fylder meget.

- Efter liberaliseringen kan vi se, at der er behov for, at vi vedvarende undersøger pengespil, primært hos de unge mænd og de ældre drenge, siger Linda Sand til Politiken.

Den seneste undersøgelse er fra 2016. En ny undersøgelse med særligt fokus på unge bliver færdig i 2021.

Psykolog Thomas Marcussen, der er leder af forskningsklinikken for ludomani under Aarhus Universitetshospital, er slet ikke i tvivl om, at flere ikke kan styre deres spil om penge:

- Vi oplever en stigning. Og det bekymrende er, at det er unge mænd, siger Thomas Marcussen til Politiken.

Det er næsten altid sportsbetting, der har sat lavinen i gang, skriver Politiken.

Michael Bay Jørsel, der er centerleder på Center for Ludomani, mener, at telefonlinjen er et godt tiltag.

- En telefonlinje som StopSpillet ved den danske spillemyndighed er en enkel, nem og anonym tilgang til at få rådgivning og vejledning omkring, hvor man kan gå hen og få hjælp, siger han til Ritzau.

Han genkender godt billedet af, at det især er mænd - og især unge mænd - som har problemer med spil. Blandt de unge mænd peger han på, at de ofte har spillet meget på sport.

- De er sportsinteresserede, sportsbettere, og de er oddsere, og så kommer de i uføre og kontakter os, siger Michael Bay Jørsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce