Annonce
Regionalt

Lufthavn ønsker ny rejsetendens understøttet i genopretningsplan

Selv om Billund Lufthavn er i sin værste krise nogensinde, er lufthavnsdirektør Jan Hessellund optimistisk hvad angår passagervækst på den anden side af krisen..
Den 8. oktober kom regeringen med en eksportpakke, der skal hjælpe eksporterende virksomheder - heriblandt også turismeeksporten. Billund Lufthavn bakker op om, at momentum skal holdes på turismen uden for storbyerne, hvor der før corona var en ny tendens under opsejling.
Annonce

Før corona var der en tendens til, at især asiatiske turister i Danmark søgte ud af storbyerne til mere naturrige områder. Covid-19 er med stor sandsynlighed med til at fremme den tendens yderligere.

Grundet sundhedskrisen står det klart, at der fortsat kan gå længe før, at asiatiske turister igen begynder at rejse til Danmark på ferie. Men når rejsevejledningerne igen tillader det, vil Danmark være et attraktivt naturland at rejse til. Derfor er Billund Lufthavn glade for, at regeringen også vælger at investere i turismen uden for storbyerne. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.

- Vi skal fremtidssikre turismen i Danmark, og i fremtiden vil udenlandske turister supplere storbyferierne med ferier i mere naturrige omgivelser. En stor del af de udenlandske turister og erhvervsturister i Vestdanmark kommer til via Billund Lufthavn, da vi ligger lige i hjertet af produktions-Danmark, men også med attraktive naturområder i vores omkringliggende destinationer. Bl.a. outdoor-produktet, der er så stærkt i Silkeborg i VisitAarhusregionen. Det skal genopretningen være med til at markedsføre i udlandet, siger Jan Hessellund administrerende direktør Billund Lufthavn.

Turister skal bære væksten

Billund Lufthavn er i den værste krise nogensinde, men der er stadig høj optimisme om udsigten til passagervækst på den anden side af krisen. I marts præsenterede lufthavnen sin vækststrategi frem mod 2040, og her lagde Jan Hessellund heller ikke skjul på, at en stor del af passagervæksten skulle komme fra udenlandske turister.

- Billund Lufthavn er en stærk og solidt funderet virksomhed, men den her krise trækker endnu længere ud, end nogen havde turde forestille sig. Derfor har vi også brug for at blive tænkt ind i en langvarig genopretningsplan, og at der er national opbakning til, at Billund Lufthavn fortsat kan understøtte både turismen og erhvervslivet i Danmark, siger Jan Hessellund og tilføjer:

- Jo mere attraktiv Danmark bliver for udenlandske turister, jo flere flyruter vil åbnes, og det vil medføre vækst og udvikling i hele Danmark. Så når det nu handler om genopretning, og når det lige om lidt handler om infrastruktur, er det vigtigt, at regeringen er visionære og tænker hele Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce