Annonce
Udland

Lufthavne i USA tjekker over en million passagerer på en dag

Shannon Stapleton/Reuters
Luftfarten i USA er langt fra sidste års niveauer, men viser tegn på mere aktivitet.

Antallet af flyrejsende, der har været gennem sikkerhedstjek i lufthavne i USA, oversteg søndag lokal tid for første gang siden marts en million.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tallet er et tegn på, at der så småt bliver flere flyrejser i USA. Men det er dog stadig 60 procent lavere end samme tidspunkt sidste år.

Mere præcist var 1,03 millioner mennesker søndag gennem sikkerhedstjek hos Transportation Security Administration (TSA), der står for sikkerheden i lufthavnene. Det skriver CNN.

Samme dag i 2019 blev 2,6 millioner mennesker screenet af TSA i lufthavne i USA.

Coronakrisen har drastisk reduceret antallet af flyrejser verden over og sendt branchen ud i dyb krise.

I løbet af pandemien har amerikanske lufthavne tjekket under halvdelen af det normale antal passagerer, viser en opgørelse fra CNN Business.

Ifølge det amerikanske medie har amerikanske flyselskaber oplevet en omsætningsnedgang på omkring 86 procent i år.

Imens har de to store selskaber United Airlines og American Airlines måttet skære omkring 32.000 stillinger, efter at støtte fra den amerikanske regering udløb i oktober.

Ser man på hele sidste uge, har der været fremgang at spore i passagertallene i branchen.

Her blev der registreret 6,1 million passager ved sikkerhedstjek, hvilket også er en rekord under pandemien. Det skriver USA Today.

Milepælen er markant, mener talsmand for TSA Lisa Farbstein.

- Selv om passagertallene fortsat er et godt stykke under niveauet før pandemien, er det en markant udvikling (...), siger hun i en meddelelse ifølge USA Today.

I løbet af april lå tallene flere dage på under 100.000 passagerer igennem de amerikanske sikkerhedstjek.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Billund

Bredsten Landevej spærret af alvorlig ulykke

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Ekspert: Verdens to store atommagter vil undgå endnu et kostbart våbenkapløb

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Annonce