Annonce
Erhverv

Direktør utilfreds med få bud på lufthavne i Grønland

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
En langstrakt proces og mangel på afklaring har fået flere selskaber til at melde fra, siger lufthavnschef.

Kun tre ud af seks forhåndsgodkendte entreprenørkoncerner har afgivet tilbud på byggerierne af to nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat i Grønland.

Det skriver det grønlandske medie sermitsiaq. AG.

De tre entreprenørkoncerner kommer fra Danmark, Holland og Canada.

Men den administrerende direktør i Grønlands statsejede lufthavne, Kalaallit Airports, Peter Wistoft, er langtfra tilfreds.

Han havde håbet, at alle seks selskaber havde budt på opgaven med at anlægge landingsbaner og veje til de nye lufthavne.

Det fortæller han til sermitsiaq. AG.

- Det er ikke tilfredsstillende, at vi er endt med kun tre tilbud.

- Vi må erkende, at processen har været meget langstrakt ikke mindst på grund af den politiske situation og mangel på afklaring.

- Det har haft den konsekvens, at flere selskaber har haft svært ved at holde gryden i kog.

BAM International fra Holland, Pennecon Dexter Joint Venture fra Canada samt Munck Gruppen fra Danmark har givet et bud, mens Aarslef trak sig tidligt i udbudsprocessen.

Efterfølgende valgte MT Højgaard og China Communications Construction Company Ltd. også at trække sig.

Det skriver den grønlandske tv-station KNR.

I den oprindelige plan skulle de nye lufthavne stå klar i 2022, men den tidsplan er allerede forsinket.

Planen er nu åbning i oktober 2023.

Til den tid skal de eksisterende landingsbaner i Nuuk og Ilulissat være udbygget fra henholdsvis 950 og 845 meter til en længde på 2200 meter hver.

Derudover skal der bygges en ny indenrigslufthavn i Qaqortoq, der skal have en banelængde på 1500 meter.

Den samlede pris for de tre lufthavne ventes at være 3,6 milliarder kroner.

I marts underskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formanden for Naalakkersuisut - det grønlandske landsstyre - Kim Kielsen, en aftale om det fælles ejerskab af selskabet Kalaallit Airports.

Selskabet skal stå for det omfattende anlægsarbejde og ejes for to tredjedeles vedkommende af Grønland, mens Danmark har købt de resterende aktier for 700 millioner kroner.

Foruden det direkte kapitalindskud stiller den danske stat også garanti for et lån på 450 millioner kroner igennem Den Nordiske Investeringsbank.

Den danske indblanding fik i september det ene af fire partier i Grønlands regering til at forlade den i protest, hvorefter Grønland gennemlevede en længere regeringskrise.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce