Annonce
Debat

Luk hadprædikanterne ind i landet

Claes Kirkeby Theilgaard

Da Folketinget i 2016 indførte det såkaldte indrejseforbud mod hadprædikanter, advarede flere eksperter om, at indrejseforbuddet var et anslag mod ytringsfriheden, fordi forbuddet rammer en meget bred gruppe af ytringer. Desværre blev kritikken afvist, og Danmark har således i dag en liste over såkaldte hadprædikanter, som er nægtet indrejse i Danmark. 'Den nationale sanktionsliste' er det officielle navn, man sidenhen har påklistret denne liste. Og sanktioner har listen da også. De 19 personer, der i dag står på listen, bliver nemlig ikke kun forbudt indrejse i Danmark, men også i de resterende 25 Schengen-lande, herunder vores skandinaviske naboer og lande som Frankrig, Tyskland og Italien.

Schengen-landene er ikke de eneste, der holder indrejseforbuddets fane højt. Bl.a. Storbritannien og Canada har lignende indrejseforbud. Her har indrejseforbuddet vist sig at ramme så bred en gruppe af ytringer, at både rapperen Tyler The Creator og politikeren Geert Wilders er blevet nægtet indrejse. Også herhjemme begynder vi at se eksempler på, at indrejseforbuddet virker vilkårligt og rammer bredere end blot islamiske ekstremister, som Støjberg m.fl. ønsker lukket ude af Danmark. Eksempelvis fremgår det af forarbejderne til lovændringen i 2016, at fremsættelse af udtalelser, der modarbejder principper om demokrati og menneskerettigheder, vil være omfattet af indrejseforbuddet. Men da indrejseforbuddet kun gælder religiøse forkyndere, betyder det altså, at politikere stadig kan fremsætte sådanne udtalelser. Det er imidlertid ikke utænkeligt, at politikere og andre offentlige personer kan nære endnu stærkere holdninger omkring demokrati og menneskerettigheder. Men de er ikke omfattet af samme indrejseforbud som religiøse forkyndere.

Det er i forvejen problematisk at inddrage ytringer, der er kritiske overfor demokratiet, da demokratiets styrke netop består i, at forskruede synspunkter modsiges gennem debat. Men som det er nu, kan politikere gå fri for en ytring, som en religiøs prædikant kan blive straffet for. Dermed opstiller man forskellige regler alt efter, om man ytrer sig på religiøst eller politisk baggrund. Så sent som i 2007 lavede en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet en rapport om udlændinges ophold i Danmark, hvor man konkluderede, at "demokratifjendtlig adfærd" var et upræcist begreb, ligesom det vurderedes, at Udlændingelovens bestemmelser var tilstrækkeligt til at håndtere demokratifjendtlig adfærd relateret til terror.

I en ny programserie fra Radio24Syv, 'Hadprædikanterne', sætter man nogle af de 19 personer på sanktionslisten stævne. Via en aktindsigt er det lykkedes at fremskaffe de ytringer, der har fået dem på sanktionslisten. Det er bla. Mufti Menk, en muslimsk prædikant, der især er stor på sociale medier. Han er bl.a. havnet på listen på baggrund af ytringer om, at porno og homoseksualitet er skadeligt, samt at flerkoneri er en god ting. Sine homofobiske ytringer har han dog undskyldt for og trukket tilbage. Da Menk bliver udspurgt af 24Syv, er han tolerant overfor homoseksuelle og går ind for lige rettigheder mellem mænd og kvinder. Derudover går han ind for religionsfrihed, accepterer demokrati og er blevet upopulær blandt nogle muslimer pga. sin markante afstandstagen til Islamisk Stat. I dag virker det altså mest til, at Menk er på listen, fordi han mener, at porno er skadeligt og går ind for flerkoneri.

Herhjemme er med jævne mellemrum debat om det islamiske parti Hizb ut-Tahrir, der har som ultimativt mål at udbrede islamisk styre og sharialovgivning til flere lande. Flere gange er bl.a. DF mislykkedes med at gennemføre et forbud mod partiet. Gennem de sidste mange år har Hizb ut-Tahrir haft faldende medlemstal i Danmark, men organisationen er stadig fuldstændig lovlig at være medlem af. På sanktionslisten findes en mand ved navn Mazin Abdul Adhim. Han er havnet på listen netop på baggrund af sin tilknytning til og billigelse af Hizb ut-Tahrir. Adhim nærer de samme holdninger som andre i Hizb ut-Tahrir, men ønsker ikke at indføre en islamisk stat i Danmark. Det, der indenfor landets grænser er lovligt, kan for udenlandske prædikanter være nok til et indrejseforbud.

Hverken Adhim, Menk eller andre af de prædikanter, der er blevet ramt af indrejseforbud, har haft mulighed for at forsvare sig selv og tale for deres sag. Flere gange har 24Syv været de første, der har gjort opmærksom på indrejseforbuddet. Gennem programmet bekræftes alle de værste fordomme, man kunne have om den nationale sanktionsliste: Det er næsten tilfældigt, hvem der bliver tildelt indrejseforbud, beviserne fra statens side er svage og de personer, der ender på listen, har ingen mulighed for at forsvare sig og informeres end ikke om, at de nu er forbudt indrejse i store dele af Europa.

Værst af alt er dog, at det står lysende klart, hvilken trussel for ytringsfriheden, indrejseforbuddet udgør. I en desperat jagt på at bekæmpe ekstremism, tager man en misforstået kamp med alle de mere eller mindre udemokratiske prædikanter, man mener at kunne opdrive. Sanktionslisten er sørgeligt symptomatisk på, hvor vi står i dag. Vi forsøger at forsvare vores demokrati med udemokratiske midler, der undervejs begår mord på netop det demokrati, vi gerne vil værne om. Selvfølgelig skal vi forsvare vores demokrati og bekæmpe religiøs ekstremisme - men på demokratiets præmisser. Det betyder altså, at religiøs ekstremisme bør bekæmpes gennem åben og fri debat. Den ultimative test på et demokrati består i, om man formår at tolerere udemokratiske holdninger. Den test har vi indtil nu dumpet noget så grusomt. Skal vi fremover bestå, skal den nationale sanktionsliste afskaffes.

Annonce
Filip Steffensen
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce