Annonce
Kultur

Lukas Grahams kæmpehit er mest indbringende sang i 2010'erne

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Hittet "7 Years" af Lukas Graham er den mest indbringende sang i det seneste årti hos Koda.

Det danske band Lukas Graham har lavet den mest indbringende sang i det seneste årti.

Det er hittet "7 Years" fra 2015, der topper listen over de 20 mest indtjenende numre hos rettighedsselskabet Koda. Det oplyser Koda i en pressemeddelelse.

Tidligere i år nåede sangen en stor milepæl, da den krydsede en milliard afspilninger på streamingtjenesten Spotify. Sangen er dermed den mest streamede danske sang nogensinde.

Lukas Graham har tidligere fortalt, at sangen blev skrevet på bare tre og en halv time.

Bandet med den 31-årige forsanger har også en anden sang - "Drunk in The Morning" fra 2012 - på 12. pladsen.

Nummer to på Kodas liste er en sang, som ikke er sunget af danskere. Det er Lady Gagas "Born This Way", som danskeren Jeppe Breum Laursen, der tidligere var en del af popduoen Junior Senior, har været med til at skrive.

Derefter kommer Aquas storhit "Barbie Girl" fra 1997, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Noreen står bag.

Det er langt fra den eneste sang, som er på listen for 2010'erne, selv om den er skrevet tidligere.

Faktisk er 11 af de 20 sange fra før 2010. Det gælder blandt andet Alphabeats "Fascination" fra 2006, der er på 6. pladsen, samt "Sunshine Reggae" fra 1983, som danskerne John Guldberg og Tim Stahl fra Laid Back står bag.

Det eneste nummer med en dansk tekst af de 20 sange på listen er Rasmus Seebachs "Natteravn", der er fra 2009. Sangen er nummer 14.

Den ældste sang på listen er Jacob Gades "Tango Jalousie" fra 1925, som trods næsten 100 år på bagen er den 11. mest indtjenende sang i 2010'erne.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Koda
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Haderslev

Beatles-sange udsat for kor

Annonce