Annonce
Billund

Lukket genbrugsbutik i Grindsted bliver til boliger

Frelsens Hærs gamle genbrugsbygning bliver snart revet ned til fordel for syv nye boliger på grunden. Foto: Jan Kronvold
Frelsens Hærs genbrugsbutik i Nørregade i Grindsted er lukket, og bygmester Jan Egebæk skal nu i gang med at opføre nye boliger på grunden.

Grindsted: Den 1. august overtager bygmester Jan Egebæk Nørregade 62, hvor Frelsens Hær hidtil har haft genbrugsbutik.

Butikken er netop lukket, og bygningerne er i en sådan stand, at der ikke er andre muligheder end at rive det hele ned.

Hans plan er at opføre syv række- og dobbelthuse i et plan på grunden.

- I øjeblikket er jeg ved at søge nedrivningstilladelse, og jeg har talt med kommunen og fået ok til at gå videre. Det tager nok tre uger at rive ned, fortæller Jan Egebæk.

Annonce

Syv boliger

Kort efter den 1. august begynder bygmester Jan Egebæk at rive bygningerne i Nørregade 62, hvor der tidligere var genbrugsbutik, ned.

Planen er, at der skal opføres syv nye rækkehuse og dobbelthuse på grunden.

Det tager omkring tre uger at rive den nuværende bygning ned.

Ejerboliger

Bygmesteren ved endnu ikke helt, hvordan de nye boliger kommer til at se ud, eller hvordan de bedst kan placeres på grunden.

- Arkitekten er i gang med at tegne det op, men der bliver tale om huse i forskellige størrelser, fortæller Jan Egebæk.

Han regner med, at de syv boliger bliver ejerboliger.

Jan Egebæk ved endnu ikke, hvornår byggeriet af de nye boliger kan gå i gang, og derfor kan han af gode grunde heller ikke sige noget om, hvornår de boligerne vil være klar til indflytning.

- Det bliver EDC på Nørre Torv, der skal stå for salget af boligerne i Nørregade, oplyser Jan Egebæk.

Flere rækkehuse

Egebæk Byg kender området ved den nu tidligere genbrugsbutik særdeles godt, da han for år tilbage har opført boliger både syd og vest for Nørregade 62. Og ikke nok med det, så er Jan Egebæk også i gang med at bygge to dobbelthuse på Lærkevang - altså bag ved Nørregade.

- De fire boliger er alle solgt, og de bliver klar til indflytning den 1. oktober. Køberne er alle nogle, der har haft større huse i Grindsted, men som nu kunne tænke sig noget mindre, fortæller Jan Egebæk.

Ingen af de kommende boliger på grunden, hvor genbrugsbutikken lå i mange år, er solgt eller reserverede, men Jan Egebæk fortæller, at der er interesserede, der er skrevet op.

Det er i øvrigt Jan Egebæks plan, at han fremover vil gøre mere i rækkehuse og dobbelthuse fremfor parcelhuse.

- Det har været en stor succes at bygge rækkehuse og dobbelthuse, som er blevet hurtigt solgt. Jeg vil gerne følge den succes op. Jeg vil dog stadig lave lidt erhvervsbyggeri også, siger Jan Egebæk.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce