Annonce
Sydjylland

Lukning af a-kraftværker kan koste milliarder

Som det eneste af Slesvig-Holstens tre atomkraftværker er Brokdorf stadig i drift. Her er Vattelfall dog kun mindretalsaktionær. Foto: Alois Staudacher/Wikimedia.
Energiselskabet Vattenfall kræver mere end omregnet 45 milliarder kroner i erstatning efter regeringens beslutning om at lukke atomkraftværkerne i Slesvig-Holsten

BRUNSBÜTTEL: Den svenske energikoncern Vattenfall kræver nu over seks milliarder euro eller omregnet svimlende godt 45 milliarder kroner efter beslutningen om at lukke de to a-kraftværker, svenskerne har drevet i henholdsvis Krümmel ved Geesthacht og Brunsbüttel i det sydlige Slesvig-Holsten. Det fremgår af den tyske regerings svar på en parlamentarisk forespørgsel fra venstrefløjspartiet Die Linke.

Vattenfall kræver med virksomhedens egne ord en fair kompensation for de finansielle skader, beslutningen om at lukke værkerne udløser. Koncernen henviser i den forbindelse til, at man som udenlandsk aktør på det tyske marked har indbragt en klage over forbundsregeringen til den uafhængige organisation ICSID, der som en del af Verdensbanken har myndighed til at afgøre stridigheder i forbindelse med internationale investeringer. Det skriver nyhedsbureauet DPA.

Kravet fra Vattenfall lyder på knap 4,4 milliarder euro i tabt fortjeneste. Hertil kommer 6,1 milliarder euro i renter.

Annonce
Helt uafhængig af sagens udfald viser selve summen, hvor vanvittige den slags klagemuligheder er.

Forbundsdagsmedlem Klaus Ernst.

Tysk afvisning

- Helt uafhængig af sagens udfald viser selve summen, hvor vanvittige den slags klagemuligheder er. Man må opfordre forbundsregeringen til hurtigst muligt at få opsagt den type aftaler, mener Klaus Ernst, der er medlem af forbundsdagen for Die Linke ifølge nyhedsbureauet.

Den tyske regering har blankt afvist Vattenfalls krav i deres helhed. Desuden bestrider regeringen, at svenskerne har ret til at kræve renter af et eventuelt tab.

Endnu er det uvist, hvornår ICSID træffer en afgørelse.

Beslutningen om at lukke Vattenfalls to værker i Slesvig-Holsten er et led i en samlet plan om at afvikle kernekraft i Tyskland. I 2022 skal samtlige værker i Tyskland være ude af drift. Det vedtog regeringen i Berlin umiddelbart efter katastrofen i japanske Fukushima i 2011.

Stadig i drift

Oprindelig havde Slesvig-Holsten tre atomkraftværker, der alle ligger ved Elben. Krümmel har stået endegyldigt stille siden 2011, mens anlægget i Brunsbüttel sidst producerede strøm i 2007. Vattenfall ejer henholdsvis 50 og 66 procent af værkerne med den tyske koncern PreussenElektra som kompagnon.

Vattenfall er desuden mindretalsaktionær i Slesvig-Holstens tredje atomkraftværk, Brokdorf, der stadig er i drift. Her besidder PreussenElektra 80 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce