Annonce
forside

lukning af Center Hviding

Læserbrev: Er det embedsmisbrug? Måske ikke helt, men det er ganske forkasteligt og mangel på pli, at Susanne Dyreborg går ind i sagen om Center Hviding og her gør brug af sin titel som viceborgmester. Hvorfor er det forkert? Fordi sagen om Center Hviding til syvende og sidst ikke er et kommunalt spørgsmål, men et statsligt spørgsmål og Susanne Dyreborg samtidig er folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Havde Susanne Dyreborg ladet sig interviewe til JydskeVestkysten som borger eller folketingskandidat, så var der som sådan ikke noget galt, men det gør hun ikke. I interviewet lader hun "skinne igennem" blandt andet i artiklens overskrift, at hun som viceborgmester gerne ser Center Hviding lukket, og hun taler gennem sin titel dermed på vegne af hele byrådet. Jeg spurgte mandag mine egne medlemmer af byrådet, om det var Esbjerg Kommunes politik og ønske lukning af Center Hviding og om der har været problemer i det omfang, Susanne Dyreborg giver udtryk for, og svaret her var nej. Derfor må konklusionen være at Susanne Dyreborg har været ude i et andet ærinde, nemlig sit eget, et valgkampspolitisk ærinde og misbrugt sin kommunalt tillidsvalgte titel som legitim vægt for at banke sit eget og Dansk Folkepartis landspolitiske budskab igennem. Desforuden tages hele Esbjergs byråd som gidsel, for spørgsmålet opstår, hvor står Esbjerg Kommune i spørgsmålet om Center Hviding? At Susanne Dyreborg ikke har bedre dømmekraft end at gå i pressen og føre valgkamp med sin kommunale kasket på er både forkasteligt og uacceptabelt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce