Annonce
Nordtyskland

Lukning af erhvervshavn bliver ved at spøge

Mere end 200 deltagere var med til en lang aften på Flensborg Rådhus,hvor havnens fremtid stod på programmet. Foto: Sven Geißler
Tidligere har det været på tale helt at lukke erhvervshavnen i Flensborg. Det kom atter i spil under debatten om en ny bydel, selv om erhvervshavnen egentlig slet ikke var på dagsordenen.

FLENSBORG: Fremtiden for Flensborg Havn ligger befolkningen på sinde. Over 200 interesserede fyldte borgersalen på Flensborg Rådhus til en tre timer lang debat torsdag aften.

Byens erhvervshavn skal flyttes fra den nuværende placering på østbredden til vestsiden, hvor også blandt andet værftet og de kommunale værker allerede ligger. På erhvervshavnens tidligere arealer skal der så etableres et helt nyt boligkvarter. Flytningen starter senest i begyndelsen af 2023.

Annonce
Det hele sker på bekostning af beboerne i det tæt befolkede nordlige Flensborg. Det går ikke.

Byrådsmedlem Gabriele Ritter, Die Linke.

Helt uacceptabelt

I løbet af aftenen blev det dog igen og igen tydeligt, hvor meget den planlagte flytning af erhvervshavnen vækker bekymring. Langtfra alle er begejstrede.

- Det hele sker på bekostning af beboerne i det tæt befolkede nordlige Flensborg. Det går ikke. Vi må tale om hele havnen her. Det er ikke acceptabelt at sige, at det ikke er på dagsordenen i dag, mente Gabriele Ritter, der er medlem af byrådet i Flensborg for venstrefløjspartiet Die Linke.

Også andre udtrykte skuffelse over, at erhvervshavnen ikke var til debat. Tidligere har der har faktisk været tale om helt at nedlægge den. Det kan dog ikke lade sig gøre i de planer, der nu bliver arbejdet med. Her er flytningen af erhvervshavnen nemlig en forudsætning for, at Flensborg Kommune kan få offentlige tilskud til ændringerne.

Som formand for planudvalget gav Axel Kohrt fra Socialdemokratiet udtryk for forsat skepsis. Han satte spørgsmålstegn ved, hvor bæredygtigt det egentlig er, at der kommer tunge skibe den lange vej ind i Flensborg Havn, for så at læsse gods af med en kran og ind på lastbiler, som så kører ud af byen - mens der samtidig er gode havnefaciliteter i Aabenraa.

En lang proces

Men når det nu ikke kan være anderledes:

- Lad os styre hen imod en ny bydel. Det hele sker ikke fra i dag til i morgen. Det er en proces over 15 år. Men det er helt afgørende, at vi får udarbejdet en plan for området. Jeg tror ikke, at vi i dag har løsninger for alt, sagde Axel Kohrt.

Han forventer arbejdet med den nye bydel går i gang i 2024/2025.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce