Annonce
forside

Lukning af Tippen en forkert beslutning af Venstre

Læserbrev: For godt et år siden lukkede byrådet døgninstitutionen "Tippen". Dagbladet "JydskeVestkysten" dækkede beslutningen, men kunne ikke finde frem til, hvad der havde fået byrådet til at træffe en så drastisk beslutning. På et tidspunkt i 2018 oplyste borgmesteren, at Varde Kommune havde indgået en aftale med et firma, BDO, om at gennemgå forløbet for at finde ud af, om forvaltningen havde haft en større viden om Tippen, som ville kunne have ændret byrådets beslutning.

Nu er rapporten så færdig, og bringer den så den klarhed over forvaltningens viden? Med henblik på denne viden, må svaret være ja, da BDO's konklusion er: at "de meget positive tilsynsrapporter for både skolen og døgnafdelingerne på mange måder har stået i stor kontrast til de kritiske og negative hændelser, som også har udspundet sig i samme periode, og som der har været kendskab til i den centrale ledelse og administration". Dette må efter min mening betyde, at byrådet ikke traf beslutning om lukning på et oplyst grundlag fra forvaltningen.

Det deraf afledte spørgsmål til byrådet vil derfor være: Vil denne viden få nogen form for konsekvens for den centrale ledelse og administration.

SVAR

Varde Kommune vurderer ikke, at vi inden for lovgivningens rammer kan svare meningsfuldt på læserbrevet, men henviser til, at et enigt byråd har truffet beslutningen.

Erik Buhl, borgmester, og Mogens Pedersen, kommunaldirektør i Varde Kommune, Bytoften 2, Varde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ny thai-restaurant i Brørup

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce