Annonce
Danmark

Luksusfælde-ekspert: Kviklånskunder er desperate og ofte uden chance for at betale tilbage

Mette Reissmann sad i Folketinget for Socialdemokratiet indtil folketingsvalget i år.
Mette Reissmann, erhvervsjurist og tidligere folketingsmedlem, forsøger gennem sit værtsjob på Luksusfælden igen og igen at hjælpe danskere, der er endt i en gældsspiral. Hun oplever, at mange af dem tager kviklån, fordi de er desperate, men at stort set ingen af dem har mulighed for at betale pengene tilbage. Mette Reissmann anbefaler et loft over de årlige låneomkostninger og andre tiltag, der kan begrænse kviklån.

Som vært på programmet Luksusfælden møder du en del danskere, der har problemer med deres privatøkonomi. Frister kviklån dem?

- Jeg kan et tusind procent bekræfte, at det frister. Det er nemt og tager under 5 minutter både at oprette lånet og få penge ind på kontoren. Folk har ingen idé om de omkostninger, der er ved at tage lånene. De læser ikke betingelserne igennem. Hvis de overhovedet kan finde dem, kan de ikke forstå dem. Her og nu kviklån er virkelig giftige for enhver privatøkonomi.

Hvad er det for en type mennesker, der er kviklånudbydernes målgruppe?

- Segmentet er meget bredt. Det er ikke kun unge. Lige pt. er jeg ude at lave optagelse ved nogle, der er tæt på 50. Et fællestræk er, at det er desperate mennesker. De tager måske lånene for at betale ned på andre lån, og de ved ikke hvordan, de kommer ud af en trængt økonomisk situation. Men anledningen kan også være situationer, hvor de fuldstændig uovervejet handler, hvis de har lyst til at forsøde tilværelsen med elektronik, en taske, eller hvis de er ude at rejse og festen skal have et skru opad.

Hvorfor kan det være svært at forstå konsekvenserne ved at tage kviklånene?

- For det første er det lidt komplekst. Renten er en ting, men det er ikke det, det handler om. Årlige omkostninger i procent er ikke særlig håndgribeligt. Vi forsøger igen og igen at vise folk, hvor dyrt det er at låne på den måde. Det de får ud af det af værdi er så lidt målt op imod de økonomiske tømmermænd. Men fristelsen er så stor, og jeg kan ikke advare nok imod kviklån.

Ofte er kviklån ikke dyre, hvis de tilbagebetales indenfor få måneder. Hvad er chancen for, at de mennesker, der tager kviklån for betalt tilbage rettidigt?

- Meget lille. Jeg vil sige, at den er stort set ikke eksisterende. Det er min erfaring.

Hvad vurderer du, effekten vil være af en grænse over årlige omkostninger i procent?

- Det vil nok betyde noget. Men desværre ikke alt. Der er brug for at etablere langt flere begrænsninger. Socialdemokratiet har tidligere lagt 11 forslag frem. Dem håber jeg, regeringen vil effektuere. Alle indgreb man kan sætte i værk, som kan begrænse udbuddet af kviklån, støtter jeg 100 procent.

Indtil seneste valg sad du i Folketinget for Socialdemokratiet. Så siger du det som Socialdemokrat eller som ekspert på området?

- Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor gældsetablering, og jeg har samtidig selv medvirket til at formulere de 11 ting, der blev lagt på bordet. Men det er ikke kun derfor jeg siger det. Jeg synes også, det var en god idé at begrænse kviklån, før jeg blev politiker.

Forbrugerrådet Tænk har foreslået et loft for årlige omkostninger, ÅOP, på 20 procent, Socialdemokratiet og SF har tidligere sagt 15 procent oveni diskontoen. Finans Danmark foreslår et loft for årlige omkostninger på 50 procent, og Dansk Folkeparti foreslår et loft på mellem 40 og 60 procent. Hvor vurderer du, grænsen bør være?

- Et eller andet sted midt i mellem. Men jeg tror ikke, det er det mest effektfulde. Det mest effektulde ville være, at vi så på i højere grad at registrere, hvor mange penge folk har lånt. Det ville give mulighed for at straffe de långivere, der låner ud til folk, de ved aldrig kan betale tilbage. Man kan også lave begrænsninger over antal lån og beløb, så man maksimalt kan låne op til 30.000 kroner i de rene forbrugslån.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce