Annonce
Læserbrev

Lydavisens ende

Læserbrev: Jeg har lige haft den glæde at høre min ugentlige lydavis. Det politiske stof var ikke opmuntrende. Lydavisen kommer ikke mere. Efter 2019 er det slut. Hvad så? Magter og evner alle de 180 mennesker med sygdom, ordblindhed eller synshandicap at få alle disse oplysninger, som vi trods alt får fra lydavisen, på anden måde?

Nogle vil nok mene, at de jo bare kan lære at hoppe på de elektroniske medier. Som gruppe kan vi ikke tage på IT Café, for dem der ikke har kendskab til "zoom tekst" og alle de andre hjælpeprogrammer, der gør, at vi kan se og høre. Har vores netværk overskud til altid at skulle hjælpe med noget? Hvad er der så, afsavn. En yderligere isolation.

Det er så rart at vide, at bybus-linjer laves om, at der er vejarbejde og lignende. Og dertil kommer også alt det politiske stof. Det er nok ikke realistisk at forvente et kommunalt kursus i "kunsten at følge med udviklingen".

Hvordan skal man stemme næste gang, når man ikke kan følge med politisk? Nogle bliver tabt, og har ikke overskud til at hoppe med på bølgen. Bare de ikke også tager min Daisy-afspiller, for den er for mig livsnødvendig for at slappe af, og blive forført af en god historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce