Annonce
Billund

Lykke slog fra sig til DM: Nåede langt i både single og double

Lykke Bertelsen fra Grindsted slog fra sig ved ungdoms-DM i København. Arkivfoto: Orla Lund
Tennisspilleren Lykke Bertelsen fra Grindsted spillede rekordmange kampe ved ungdoms-DM hos B93 i København.
Annonce

Grindsted: For første gang nogensinde måtte den 15-årige Lykke Bertelsen fra Grindsted gennem kvalifikation for at nå frem til hovedturneringen til DM. På grund af corona dispenserede Dansk Tennis Forbund, så den kvalifikationsgivende rangliste mod sædvane tæller mere end et år gamle resultater. Dermed røg Lykke ned ad listen, da hun dengang var ramt af kyssesyge gennem mere end et kvartal. I stedet måtte hun nøjes med at være topseedet i kvalifikationen.

Først delte topscoreren for Koldings 1. divisionshold dobbeltæg ud til en spiller fra den arrangerende klub, 6-0 6-0. Derefter sikrede hun billetten til hovedturneringen ved at slå en spiller fra Sønderborg.
I hovedturneringen viste hun, at hun havde fortjent pladsen, da hun efter en maratondyst i tre sæt med mere end fire timers regnvejrspause ad to omgange slog en højere rangerende modstander 6-3 i tredje og afgørende sæt.

Annonce

Slået af ungdomsmester

Hun røg ud i 1/8-finalen mod en elitedivisionsspiller fra Lyngby, som nåede frem til semifinalen i single og blev dansk ungdomsmester i double. I double spillede Lykke for første gang sammen med sin makker fra Århus 1900. Debuten gik fint, da de i 1/8-finalen slog et par fra Sønderborg og Odense 6-0 6-0. Festen sluttede for Lykke og makkeren i kvartfinalen, da de tabte til de senere finalister fra KB.
Efter en kort sommerferie stiller Lykke op allerede i næste uge til grand prix-turneringen Leschly Cup i Århus. Det bliver hendes hidtil største turnering med et felt næsten lige så stærkt som ved senior-DM.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce