Annonce
Kolding

LykkeLiga er for både børn og voksne

9-årige William får sit eget håndboldhold i Kolding. Williams mor, Rikke Meier Poulin, er blandt drivkræfterne. Foto: Claus Thorsted

10. januar er der første træning i KIF Kidz, der som en del af projektet LykkeLiga er et hold for børn med udviklingshandicap. Men det er også et stærkt netværk for forældre, mener Rikke Meier Poulin, der er en af drivkræfterne bag det nye hold i Kolding.

Kolding: Det hele begyndte i Aalborg, hvor den tidligere håndboldlandsholdsspiller, Rikke Nielsen, savnede et fritidstilbud til sin datter, der har Downs syndrom.

Siden er det gået stærkt. LykkeLiga har bredt sig rundt i landet, og i begyndelsen af det nye år får børn med udviklingshandicap også mulighed for at spille håndbold med ligesindede i Kolding.

Blandt drivkræfterne er Rikke Meier Poulin, hvis søn, William på ni år, har Downs syndrom.

- Jeg er blevet gode venner med Rikke Nielsen, fordi hun har Magda på samme alder som William, så jeg har mødt hende gennem noget forældrenetværk i Downsforeningen, og så spørger hun, om jeg ikke ville være med til at starte det her op i Kolding, fortæller Rikke Meier Poulin, der er begejstret for projektet.

- Det dér med at få den succes med, at man går til noget og skal til håndbold hver onsdag, det, tror jeg, er rigtig vigtigt, siger Rikke Meier Poulin.

LykkeLigaDen tidligere håndboldlandsholdsspiller, Rikke Nielsen, er idékvinde bag projektet.

Lykkeliga.dk skriver på sin hjemmeside: Krumtappen er etablering og forening af lokale håndboldhold for børn mellem 5 og 16 år. Holdene danner ramme om en helt ny måde at skabe netværk for børn og familier på- og udenfor banen.

Projektet startede i Aalborg og har spredt sig til en række byer i Danmark.

I Kolding starter et hold op som KIF Kidz den 10. januar kl. 16.

Træningen foregår en gang om ugen i Koldinghallen.

Holdet i Kolding har blandt andet modtaget 10.000 kroner i støtter fra LEV, der er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede.

Ligesom Bo Spellerberg

Hun sidder i sit hjem i Kolding og fortæller om projektet sammen med Lotte Justesen, der ligeledes vil lægge energi og timer i projektet.

- Det er ikke handicaphåndbold, understreger Lotte Justesen.

- Det er ude i en rigtig klub. Det er faktisk i KIF, hvor Bo Spellerberg også spiller. Han har rigtig mange fans inden for den gruppe. Vi skal prøve på at gøre det så normalt som muligt. Det her er ikke pædagogisk træning. Det er håndboldtræning, siger Lotte Justesen.

Foruden at være et godt og tiltrængt tilbud til børn mener Rikke Meier Poulin også, at det er en god måde at samles på for forældre.

- Man kan dele noget med nogle andre, hvor man er i samme båd, siger hun.

- Det er forældre med de samme problemstillinger og udfordringer.

Annonce

Træner efterlyses

Rikke Meier Poulin opfordrer alle til at give holdet en chance.

- Man kan komme og prøve at være med. Prøv nu. Man kan også pakke de her børn for meget ind i vat. Lad dem nu komme ud at prøve noget. William skal også nogle gange lige have et skub, selv om han først siger nej, siger hun.

Både Rikke Meier Poulin og Lotte Justesen vil lægge tid i projektet og tage del i træninger, men de understreger begge, at holdet har brug for en træner, der med sikkerhed kan være med hver gang.

- Vi har brug for en fast træner. Vi vil være der som tovholdere til at starte med, men har man en time i overskud, man gerne vil bruge frivilligt, så sig til, lyder opfordringen fra de to igangsættere.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

KIF Kolding

Skuffet Ribe-Esbjerg-træner om dårlig halvleg: Vi glemte at hoppe på toget - vi har en kæmpe opgave

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce