Annonce
Danmark

Lykketoft: En formand skal kunne samle Folketinget

Mogens Lykketoft under sin formandstid for Folketinget fra 2011-2015. Han stoppede i forbindelse med valget som folketingsmedlem efter 38 år på Christiansborg. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Med Pia Kjærsgaards (DF) afgang som Folketingets formand slutter et kapitel efter en omdiskutabel periode tidligere på året. Nu skal ny formand findes, og jobbet indebærer at kunne samle over for alle partierne, forklarer forhenværende formand, Mogens Lykketoft.

Vagtskifte: Kampen om at blive ny formand for Folketinget er gået i gang, efter at blå blok mistede flertallet ved valget Grundlovsdag. Pia Kjærsgaard meddelte tirsdag på sin facebookprofil, at hun efter fire år forlader formandsposten.

Pia Kjærsgaards afgang sker ovenpå en periode i foråret, hvor flere kontroverser i folketingssalen satte formandsposten i fokus, og hvor både Zenia Stampe (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) stillede spørgsmålstegn ved kompetencerne hos den tidligere gruppeformand for Dansk Folkeparti.

Forhenværende formand for folketinget, Mogens Lykketoft (S), bestred posten fra 2011 til 2015 og er netop trådt af som folketingsmedlem efter 38 år. Han har også fulgt med i debatten om formandsposten.

- Jeg vil ikke hende karakter (Pia Kjærsgaard, red.) for sit formandshverv. Der har været noget kritik af, hvad hun har blandet sig i af bemærkninger. Det er altid formandens ansvar at sige, hvornår er debatten ud over kanten, og hvornår er den ikke, siger han.

Pia Kjærsgaard gjorde inden for kort tid i februar og marts sig bemærket som formand med to episoder i Folketinget med at irettesætte Pelle Dragsted (EL) under en debat og ved at sende Mette Abildgaards (K) barn uden for folketingssalen.

- Der har været nogle eksempler, hvor der har været så stor uenighed, og om det var relevant at gribe ind som formand, siger Mogens Lykketoft.

Annonce

De seneste fem formænd for Folketinget

3. juli 2015 - 11. juni 2019: Pia Kjærsgaard (DF)

4. oktober 2011 - 3. juli 2015: Mogens Lykketoft (S)

28. november 2007 - 4. oktober 2011: Thor Pedersen (V)

18. marts 2003 - 13. november 2007: Christian Mejdahl (V)

26. marts 1998 - 11. marts 2003: Ivar Hansen (V)

Ikke formand for et parti

Trods kontroverserne med Pia Kjærsgaard mener Mogens Lykketoft dog ikke, at der bliver de store udfordringer for den næste formand med at skulle samle Folketinget og undgå den splittelse, som opstod i foråret.

- Det har de fleste formænd kunnet, og jeg har selv ikke i min tid, andet end et enkelt ubegrundet udfald fra oppositionen, oplevet, at der har været kritiske bemærkninger i måden at være formand på. Vi har altid historisk med de fem personer, der sidder i Præsidiet, kunnet være enige om, hvordan tingene skal gøres, når det gælder folketingssamarbejde, siger han.

Mogens Lykketoft forklarer, hvilket ansvar der følger med en formandspost, uanset hvem der bliver valgt.

- Christiansborg er en landsby med mange medarbejdere, og man har et overordnet ansvar for, at tingene fungerer praktisk for alle, der arbejder derinde. Det gælder især, at dagsordenen for Folketinget bliver tilrettelagt, og at alle partiers interesser bliver varetaget. For man er ikke formand for det parti, som man er valgt af, siger han.

Formanden har foruden at kontrollere, at folketingsdebatterne forløber ordentligt, også muligheden for at udvikle debatterne. I Mogens Lykketofts tid som formand for Folketinget lykkedes det ham at få indført spørgetime til statsministeren.

- Ideen var at skabe mere interesse for det arbejde, der foregår i folketingssalen, og hvor meningerne bryder sig imellem partierne. I normale sæsoner bortset fra folketingsåbning i oktober og afslutningsdebatterne er spørgetimen til statsministeren det mest mediedækkede, der foregår i Folketinget, så det har vi haft held med, siger han.

Valg af ny formand for Folketinget

En formand for Folketinget skal findes, efter at magtfordelingen har skiftet side ved valget Grundlovsdag.

Hvert år ved folketingsåbning den første tirsdag i oktober skal formanden genvælges.

Folketinget har haft en formand siden 1850, og Pia Kjærsgaard blev den første kvinde på posten.

Formanden får et vederlag, der tilsvarer statsministerens vederlag. Pr. 1. april er satsen 1.574.372 kroner. Derudover har formanden ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre, samt bil og bolig på Christiansborg stillet til rådighed.

Foruden en ny formand for Folketinget skal der også vælges fire næstformænd, som typisk er en fra hvert af de største partier. Tilsammen udgør de fem Præsidiet som øverste ledelse i Folketinget, der har til opgave at sørge for, at det parlamentariske arbejde tilrettelægges ordentligt, og at reglerne overholdes.

Som en del af formandsposten er man også den øverste chef for Folketingets Administration, der sørger for de praktiske opgaver på Christiansborg, og som består af omkring 430 medarbejdere. Derudover indebærer posten også at være folketingets ansigt udadtil ved at tage imod officielle gæster fra ind- og udland.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce