Annonce
112

Lynet slog ned i gavlen og brandstation fik vand i kælderen

Lynet snuppede spidsen af gavlen på en ejendom på Huslodsvej. TrekantBrands indsatsleder kiggede forbi og kontrollerede, at lynet ikke havde gjort anden skade. Det havde det ikke, men altanerne skulle beboerne holde sig fra, indtil ejendommen er blevet nøjere gennemgået. Foto: Nana Hanghøj
Styrtregn, lyn og torden jog hen over Fredericia ved 18-19 tiden. Beboere på Huslodsvej fik noget af et chok, da et lyn slog ned i spidsen på gavlen af deres ejendom.

Fredericia: Eva Mikkelsen og de øvrige beboere på Huslodsvej 70 blev onsdag aften trukket ud af aftenfreden af et kæmpe brag, da et lyn slog ned i spidsen af gavlen på ejendommen.

- Jeg sad og så tv, da der lød et stort brag. Jeg kan ikke en gang huske, hvad jeg så, sagde Eva Mikkelsen, som bor i stuen.

Sammen med de øvrige beboere i gavllejlighederne var hun hurtigt ude af lejligheden for at se, hvad der var sket. Der blev også slået alarm til TrekantBrand, og indsatsleder Jan Riis fra TrekantBrand i Kolding tog turen til Fredericia, mens hans kolleger i Fredericia var optaget af et gylleudslip i Ejby.

Et stykke af gavlspidsen var blevet slået i stykker af lynet, og beton og tagstensrester ramlede ned fra den tre-etagers bygning.

- Det er kun gået ud over spidsen af betonudhænget. Der er ikke sket skader inde på loftet, sagde Jan Riis efter at have været en tur rundt i ejendommen.

Han bad dog beboerne i gavlen om at holde sig væk fra deres altaner, indtil bygningen er blevet gennemgået nærmere torsdag.

Annonce

Vand i kælderen

Elektrikere fra Caverion var også omkring Huslodsvej for at gennemgå installationerne i opgangen. Der var et enkelt fejl, som blev ved at drille, men beboerne havde både lys og kunne sætte kaffemaskinerne i gang med at brygge tordenkaffe.

Det kraftige uvejr udløste desuden vand i kælderen på brandstationen på Prangervej. Da det så værst ud stod vandet i 30 centimeters højde i kælderen, og brandvæsenets pumper måtte sættes i gang.

- Vandet stod op af kloakken, men vi har nu fået pumpet det meste op nu. Skadesservice er tilkaldt for at få det sidste tørret op og sætte affugtere op, sagde Jan Møller fra TrekantBrand i Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce