Annonce
Billund

Lyngbowl Senior rykker bowlingen til Brørup

Jørgen Bundgård og de øvrige medlemmer af Lyngbowl Senior må fremover køre til Brørup for at bowle, da Lyngbowl i Grindsted er lukket. Jørgen Bundgaard håber, at en stor del af medlemmerne vil hænge ved trods den ekstra køretur. Arkivfoto: Alex Hermann
Lyngbowl er lukket, men seniorerne vil ikke stoppe med at bowle af den grund. I næste uge begynder sæsonen igen, og der vil fremover blive spillet i Brørup.
Annonce

Grindsted: På onsdag begynder den nye sæson for Lyngbowl Senior - bowlingklubben for pensionister og efterlønnere. Det bliver dog ikke i de vante omgivelser, for da Lyngbowl i Grindsted er lukket, har foreningen været nødt til at tænke i alternative muligheder for at komme til at spille.

Derfor vil klubben fremover høre hjemme i Brørup, hvor der vil være mulighed for at spille på det sædvanlige tidspunkt.

- I Brørup kan vi være den onsdag formiddag, hvor vi plejer at spille. Derfor blev det Brørup. For om vi kører til Varde, Brørup eller Tarm er stort set lige meget, fortæller Jørgen Bundgaard, som er formand for Lyngbowl Senior.

Første spilledag i Brørup bliver på onsdag den 5. august. Her vil der mellem klokken 9 og 12 være åbent hus for Lyngbowl Seniors medlemmer i bowlinghallen i Brørup.

Annonce

Vil tabe medlemmer

Lyngbowl Senior har i dag cirka 170 medlemmer, men Jørgen Bundgaard er helt klar over, at det tal vil blive væsentligt mindre, da der ikke længere er mulighed for at bowle i Grindsted.

- Alle de ældre, som er vant til at cykle eller gå om til os, vil nok ikke fortsætte med at spille i Brørup. Det er næsten umuligt for dem. Men hvis vi kan få 60-70 medlemmer med derned, så er jeg i hvert fald tilfreds, siger Jørgen Bundgaard, som selv har været aktiv bowlingspiller, siden Grindsted fik sin bowlinghal i begyndelsen af 1990'erne.

Lyngbowl

Lyng Bowl blev opført af Arne Ekkenberg i 1994. Senere overtog sønnen John Ekkenberg bowlingcentret og drev det, indtil det blev solgt til Michael og Henrik Steen-Andersen i 2002.

Lyng Bowl kom med under Fonden Magion sammen med Lynghallen i sommeren 2013 i forbindelse med, at Henrik Steen-Andersens blev ansat som leder af Magion.

Fonden Magion har siden og indtil slutningen af juni 2020 forpagtet Lyng Bowl, der stadig ejes af brødrene Steen-Andersen.

Lyngbowl er i dag udbudt til salg, så om den nogensinde skal åbne igen, afhænger alene af, om en køber kan se et forretningspotentiale i igen at slå dørene op. Om det sker, ved ingen, men Lyngbowl Senior håber, at flytningen til Brørup bliver midlertidig, og at der på et tidspunkt igen bliver mulighed for at spille på hjemmebanen.


Alle de ældre, som er vant til at cykle eller gå om til os, vil nok ikke fortsætte med at spille i Brørup. Det er næsten umuligt for dem. Men hvis vi kan få 60-70 medlemmer med derned, så er jeg i hvert fald tilfreds.

Jørgen Bundgaard, formand, Lyngbowl Senior


- Vi vil gøre alt for at få så mange som muligt med derned, for vi håber stadig på, at bowlinghallen i Grindsted åbner igen på et tidspunkt. Jeg har mange gange tænkt, at det er mærkeligt, at en by som Grindsted ikke kan have en bowlinghal, siger Jørgen Bundgaard.

Medlemmerne af Lyngbowl Senior, som ønsker at deltage i onsdagens åbent hus-arrangement i Brørup, bedes tilmelde sig til et af klubbens bestyrelsesmedlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Kolding

Efter borgmesters nej til Eva Kjer: V-profiler undrer sig over indblanding

Annonce