Annonce
Sport

Lyngby vil forbedre sløj statistik på fremmed græs

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Oprykkerne fra Lyngby henter markant flere point hjemme end ude, og det er noget, klubben vil forbedre.

Mens Lyngby hidtil har vundet hele tre af fire superligakampe på Lyngby Stadion, ser klubbens statistik på udebane helt anderledes ud.

Nul point og en samlet målscore på 1-7 er facit efter oprykkernes første tre udekampe i Superligaen, og det er noget, klubben vil have forbedret.

- Det er helt sikkert noget, vi godt ved og snakker om. Det er klart, at vi skal have knækket koden og skal til at få nogle point på udebane, siger Lyngbys sportschef, Birger Jørgensen.

Sportschefen har et bud på, hvorfor hjemmekampene hidtil har givet ni af 12 mulige point.

- Jeg tror, at en del af forklaringen er, at visse af vores modstandere måske ikke synes, Lyngby Stadion er verdens fedeste sted at spille.

- Vi kan have lidt forskellige ansigter og kan godt finde på at stille os langt tilbage, så jeg tror ikke, modstanderne glæder sig til at spille her, siger Birger Jørgensen.

Søndag vandt Lyngby 2-0 over Randers på Lyngby Stadion, men Randers-træner Thomas Thomasberg skyder Birger Jørgensens forklaring til jorden.

- Jeg køber ikke den forklaring, for man skal glæde sig til at spille alle kampe, og det gjorde vi også i dag (søndag, red.), slår Thomasberg fast.

- Vi var advaret om, at det er svært at spille her mod en oprykker, og på den baggrund er det skuffende, at vi ikke kom med mere. Undervejs i dag lignede vi et hold, der ikke hang sammen, siger han.

I sejren over Randers bragte Lasse Fosgaard Lyngby i front, og han efterlyser klogskab fra oprykkerne i udekampene.

- Det gælder om at have en lidt anden tilgang til kampene mentalt, i forhold til at man ikke altid behøver at vinde. Vi skal være lidt klogere.

- Det er ikke holdbart i længden ikke at få point på udebane, så det er helt sikkert noget, vi skal forbedre, siger Lyngby-spilleren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce