Annonce
Nordtyskland

Lynhurtigt tog kører nu fra Flensborg til München på godt otte timer

På perronen i Flensborg glippede en del rejsende forbavset med øjnene, da tysklands nyeste og hurtigste togtype trillede ind på banegården. Men den er god nok. Fremover kører det ICE-tog med en tophastighed på op til 300 kilometer i timen fra Tysklands nordligste storby.

FLENSBORG: Flensborg har fået direkte højhastighedstog til Bayern. Toget kører dog kun tværs gennem forbundsrepublikken om fredagen med afgang fra Flensborg klokken 11.30. Cirka otte en halv time senere, nemlig klokken 20.08 ankommer toget til den bayerske hovedstad.

Toget har meget passende fået navnet Flensburger Förde, skrivet Flensburger Tageblatt.

Den modsatte vej bliver der ingen direkte forbindelse med højhastighedstog. Her skal passagererne stige om i Hamborg for at komme videre til Tysklands nordligste storby.

Annonce

I første omgang kører ICE 1587 Flensburger Förde kun mellem Flensborg og München frem til den 23. april. Så betyder renoveringen af højhastighedstogenes skinnenet i Slesvig-Holstens sydlige naboland Niedersachsen, at der er en midlertidig pause frem til den 23. juli.

Tidligere blev strækningen betjent med de ældre intercitytog. Disse ældre tog bliver lidt efter lidt udfaset og erstattet med de mere moderne ICE-tog.

ICE er en forkortelse for Intercity-Express. Togene er Tysklands hurtigste og har en (teoretisk) tophastighed på op til 300 kilometer i timen. De traditionelle intercity-tog fra Deutsche Bahn når højest op på 160 kilometer i timen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce