Annonce
Esbjerg

Lynmøde sat i stand om ledsager til ordløs handicappet

Esbjerg Kommune har hurtigt fået sat et møde i stand mellem Nikolaj, hans familie og sagsbehandlerne. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen.
Allerede tirsdag aften i næste uge er der arrangeret lyn-møde med den 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj og hans familie i forbindelse med Esbjerg Kommunes stop for hans ledsageordning. Vi skal finde en løsning til Nikolaj, siger formanden for Social & Arbejdsudvalget i Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune reagerer nu hurtigt i sagen om den administrative fratagelse af den såkaldte ledsageordning til den 27-årige Nikolaj, der er udviklingshæmmet, har et meget begrænset sprog i form af fire ord og kommunikerer ellers ved tegn og fagter.

Allerede tirsdag aften i næste uge klokken 18.00 er der møde med Nikolaj og hans familie om sagen, oplyser formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), til JydskeVestkysten.

Sagen er kort fortalt den, at Nikolaj, der bor på et kommunalt bosted, i årevis været visiteret til den såkaldte ledsageordning, men som JydskeVestkysten onsdag kunne fortælle, har Esbjerg Kommune standset ledsageordningen med den begrundelse, at "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til".

Annonce

Kort om sagen

  • At Esbjerg Kommune er klar over, at ledsageordningen er vigtig for Nikolaj, fremgår af brevet den 12. december, som er sendt til Nikolaj:
  • "Vi er opmærksomme på, at du er glad for ledsageordningen, og at du gør brug af ordningen. Vi er opmærksomme på, at du ikke selvstændigt vil kunne komme til aktiviteter, som har din interesse".
  • Alligevel er han ikke længere berettiget til ordningen, og den beslutning bunder i henhold til brevet i følgende: "Vi lægger vægt på, at du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til. Vi er opmærksomme på, at det er ledsageren, som kommer med forslag. Vi vurderer, at du ikke efterspørger at komme ud til frit valgte aktiviteter. Vi vurderer derfor, at du ikke er omfattet af personkredsen til ledsageordning".
  • I henhold til "Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven" indeholder ledsageordningen ikke socialpædagogisk bistand, men udelukkende ledsagelse til aktiviteter, som brugeren selv bestemmer indholdet i, og ordningen er således begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
  • Efterspørgslen kan dog også være non-verbal.
  • I Nikolajs tilfælde er det ledsageren, der sammen med Nikolaj planlægger, hvad de skal lave sammen næste gang. Nikolaj kommer ikke selv til personalet for at give udtryk for, hvad han kan tænke sig. Ifølge Esbjerg Kommune er det Nikolajs ledsager, der kommer med forslag til, hvad de skal.

Ledsager foreslår ting

Ifølge Esbjerg Kommunes egen fremstilling af sagen i det brev af 12. december 2019, hvor Nikolaj gives afslag på fortsat ledsagelse efter - ifølge Nikolajs mor - otte år med ledsageordning, er Nikolaj glad for ledsageordningen.

Ordningen bruger han til at komme ud og spise - for han kan ikke selv finde vej, og han er ikke trafiksikker - gå i biografen og i Legoland, til at komme på gåture ved stranden og til at købe julegaver. Ifølge kommunens sagsfremstilling taler ledsageren for Nikolaj, når de er ude sammen, og ledsageren må også guide ham til at finde de rigtige penge i pungen, når der skal betales - han kan eksempelvis ikke selv købe billetter. Videre fremgår det, at Nikolaj dog med tegn er i stand til at give udtryk for, at han eksempelvis gerne vil have en burger, og at han selv kan "øse maden op ved buffet". Desuden at han er "høflig" og "meget beskeden".

Men, skriver kommunen, "vi lægger vægt på, at du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til. Vi er opmærksomme på, at det er ledsageren, som kommer med forslag.

Alternativt tilbud

Henrik Vallø, hvad håber du, der kommer ud af mødet?

- At vi finder en løsning, der tilgodeser Nikolaj. Jeg synes ikke, det er o.k., at man tager ledsageren fra ham, som han har gjort brug af igennem alle de år. Men jeg kan umiddelbart ikke se, at han ikke skulle være berettiget til ledsageordningen, for Nikolaj kan jo efter det oplyste godt give udtryk for, hvad han ønsker.

Men hvis konklusionen på granskningen af sagen alligevel bliver, at kommunen i sin tid begik en fejl, og Nikolaj alligevel efter lovens bekendtgørelse ikke tilhører personkredsen, der kan få ledsageordning, hvad skal der så ske?

- Jeg synes ikke, det skal handle om paragraffer og andre tekniske ting, men så skulle han jo bare have et alternativt tilbud efter en anden paragraf. Han har jo vist et behov for ledsageordning, som han er glad for. Han har gjort brug af den til alt muligt, og så er det jo nok, fordi han ønsker den. Om han kan formulere det direkte, synes jeg ikke er interessant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce