Annonce
Aabenraa

Lyserøde kvinder skal dyste om vandrepokalen

Fredag den 20. september vil det vrimle med kvinder i lyserødt på Aabenraa Golfklubs bane på Løjtland. Arkivfoto: André Thorup
Aabenraa Golfklub er klar til at holde finalen i årets Pink Cup, der i år har indsamlet 2,8 millioner kroner til brystkræftsagen.
Annonce

Løjtland: Sønderjyske golfkvinder i lyserødt har gjort det godt.

Når der på fredag den 20. september på Aabenraa Golfklubs bane på Løjtland spilles finale i den landsdækkende velgørenhedsturnering Pink Cup, er hele tre sønderjyske klubber repræsenteret, fordi de er blandt de 15 klubber, der har samlet flest penge ind.

Sønderborg Golfklub topper med et samlet beløb på 81.642 kroner, mens Sønderjyllands Golfklub i år har fået samlet 61.803 kroner ind og Aabenraa Golfklub 57.884 kroner.

Det glæder Pink Cup-ansvarlig fra Aabenraa Golfklub, Lene Lund, at man er kommet med i det fine selskab, men endnu større er det nu, at klubben er blevet bedt om at være vært for finalen, hvor der i alt kommer 80 spillere.

- Det bliver en rigtig festlig dag, hvor man belønner dem, der har gjort en indsats, siger Lena Lund, der kan fortælle, at årets Pink Cup i alt har rejst 2,8 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft.

Ud over de 15 klubber, der har samlet flest penge ind, er 15 klubber med, fordi de har samlet flest penge ind pr. spiller, mens de sidste ti klubber er udvalgt ved lodtrækning.

Det er vinderne af A- og B-rækken i de lokale turneringer, der efter fælles morgenmad og fotografering skal dyste i finalen, der spilles fra klokken 9 og fem timer frem. Der spilles både en individuel turnering og en holdturnering, og vinderen af holdturneringen får æren af at skulle passe på vandrepokalen - en lille bronzeskulptur - det kommende år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Det skal nok gå gutter

Esbjerg

Nyt boligprojekt smider lokal købmand på gaden: - Det gør selvfølgelig ondt

Annonce