Annonce
Aabenraa

Lyserøde kvinder skal spille finale på Løjtland

Over alt i Danmark trækker kvindelige golfspillere i pink til fordel for den gode sag. I Aabenraa Golfklub afvikles den lokale afdeling af Pink Cup den 11. august, mens Sønderjyllands Golfklub har sat 22. maj som datoen for årets turnering. Arkivfoto: André Thorup
Aabenraa Golfklub er udvalgt som vært for finalen i årets store, velgørende golfturnering for kvinder, Pink Cup. Sekretariat har lagt mærke til flotte donationer fra det sønderjyske.

Løjtland: Over 50.000 kroner. Så meget kunne de lokale golfkvinder fra Aabenraa Golfklub sidste år donere til Kræftens Bekæmpelse, da årets Pink Cup-turnering, der spilles til fordel for kampen mod brystkræft, var gennemført.

Gennem de 11 år, sønderjyderne efterhånden har deltaget, er det blevet i omegnen af 400.000 kroner, der er gået i retning af det velgørende arbejde, og det er der blevet lagt mærke til i Pink Cup-sekretariatet hos Kræftens Bekæmpelse.

- Sidste år var vi indbudt til at fortælle om, hvad vi gør, fordi det er et flot beløb for så forholdsvis lille en klub som vores, og nu er vi blevet spurgt, om vi vil være vært for landsfinalen, fortæller Lena Remmer Lund, der sammen med tre af de øvrige medlemmer af klubbens Tirsdagspigerne står for koordineringen af Pink Cup.

Annonce

Næsten 40 millioner

  • Kræftens Bekæmpelse har siden 2003 arrangeret Pink Cup - en landsdækkende golfturnering for kvinder, hvor der spilles for kampen mod brystkræft.
  • Pink Cup adskiller sig fra andre turneringer ved, at det ikke udelukkende er det spillemæssige resultat, der er afgørende for placeringen. Det er nemlig først og fremmest det indsamlede beløb til brystkræftsagen, der tæller.
  • Pink Cup har i alt indsamlet knap 39 millioner til Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for brystkræft. De indsamlede penge kommer fra turneringsfee og andre indsamlingsaktiviteter, som de deltagende golfklubber arrangerer.

To gange besøg

Værtskabet består af to arrangementer. Det første er på fredag den 3. maj, hvor arrangørerne fra de 40 klubber, der deltager i årets Pink Cup, er inviteret. Dertil kommer gæster fra Pink Cup-organisationen, ligesom Lena Remmer Lund forventer, at den tidligere mesterdanser og Vild med dans-dommer Anne Laxholm dukker op. Hun er nemlig ambassadør for den velgørende turnering.

- Så vi bliver omkring 100, der skal ud og spille banen, og så skal vi også fortælle lidt om klubben, forklarer Lena Remmer Lund, der har fået sved på panden:

- Ja, der er dæleme meget arbejde i det. Men heldigvis har vi jo 45-50 Tirsdagspiger, vi kan kan trække på.

Efter turneringen på Løjtland på fredag er afviklet, går klubberne i gang med at afvikle de lokale afdelinger af Pink Cup. Her skal der findes en vinder i to rækker, A og B, og 22. september mødes de så i det sønderjyske for at afgøre, hvem der er årets skrappeste golfspiller i lyserødt regi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce