Annonce
Varde

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Per Dahl Jensen (70) fra Oksbøl har selv fanget op mod 36 vardelaks på en sæson. Men med ny viden om udsatte laks overlevelsesmuligheder har han trappet sit fiskeri ned. Han finder, at laksefiskeriet er gået for vidt for nogens vedkommende, der går mere op i antallet end selve fiskeriet. Foto: Henrik Reintoft
Per Dahl Jensen fra Oksbøl finder, at fiskeopsynsmand ved Varde Å gik for vidt, da vedkommende i fjor fangede 79 vardelaks og havørreder.

Oksbøl/Varde: Den vestjyske og oprindelige vildlaks er totalfredet, ligesom havørreden har det hårdt i Varde Å. Og når lystfiskerne alligevel må lande eksempelvis en vardelaks, så skyldes det laksekvoten, som hvert år tildeles af Fiskeristyrelse efter anbefaling fra DTU Aqua.

Selv samme styrelse har en række fiskeopsynsmænd åerne. Og en af dem gik i fjor for vidt ifølge lystfisker Per Dahl Jensen (70) fra Oksbøl.

- Han fangede 79 vardelaks og havørreder. Han tog 40 i oktober. Det, synes jeg, er forkert, siger Per Dahl Jensen.

De 79 fangster er fordelt på 65 vardelaks og 14 havørreder. Per Dahl Jensen tager problematikken op, da en laks, for hver gang den fanges og udsættes, har mindre chance for at overleve.

- En fiskeopsynsmand skal gå forrest. Han skal ikke være laksens største fjende. Han skal være moderat, mener Per Dahl Jensen.

JydskeVestkysten har talt med vedkommende fiskeopsynsmand, der ikke ønsker at kommentere sagen. Vedkommende er ikke længere fiskeopsynsmand. For god ordens skyld skal det nævnes, at det intet har med antallet af fangede vardelaks at gøre.

Annonce
Jeg var selv en af dem, der tidligere fangede mange vardelaks. Op til 36. Men så kom der nogle nye undersøgelser, der påviste dødeligheden ved at genudsætte laksen. Så blev jeg helt flov og trappede ned.

Lystfisker Per Dahl Jensen, Oksbøl

Moralsk forkert

Per Dahl Jensen gør selv opmærksom på, at fiskeopsynsmanden ifølge reglerne for fiskeriet i Varde åsystem ikke har gjort noget forkert.

- Det er moralsk forkert. Jeg var selv en af dem, der tidligere fangede mange vardelaks. Op mod 36. Men så kom der nogle nye undersøgelser, der påviste dødeligheden ved at genudsætte laksen. Så blev jeg helt flov og trappede ned, siger Per Dahl Jensen.

Han synes, at Varde Sportsfiskerforening skal følge eksemplet med laksefiskeriet i Skjern Å. Når man har fanget 15 laks på en sæson, så må man ikke fiske mere.

Ikke min kop te

I Varde Å er det en anbefaling, ikke en regel. Og det er en anbefaling udstukket af Varde Å Sammenslutningen, som får tildelt laksekvoten.

- Vi må evaluere det og tage det op til næste sæson, siger Kaj Verner Lauridsen, der er formand for Varde Sportsfiskerforening.

Om fiskeopsynsmandens 79 laksefangster i fjor, siger han:

- Det er ikke min kop te.

Der er ikke enighed i bestyrelsen. Der var i år lagt op til, at der højst måtte fanges to vardelaks per døgn. Men det blev ved en anbefaling, ikke en regel.

- Hvis nogen kommer med et forslag, så kan der stemmes om det på generalforsamlingen, siger Kaj Verner Lauridsen.

Per Dahl Jensen opfordrer Varde Å Sammenslutningen til at indføre samme regler som i Skjern Å. Her må man maksimalt fange 15 laks per mand per sæson. Og hvis man har fanget en laks, så er det derefter forbudt at fiske med orm. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce