Annonce
Tønder

Lystfiskerforening investerer i grus i stedet for fisk

Formand Johannes O. Christensen (til venstre) og næstformand Torben Hansen glæder sig over den store opbakning, Brede Å Lystfiskerforenings initiativ har mødt hele vejen rundt. Gydegruset, der efter alt at dømme er på vej til Kirkebæk er en del af foreningens målsætning frem mod 2027. Her håber man at have en selvproducerende og stabil fiskebestand i Brede Å-systemet. Foto: Niklas Majgaard
Brede Å Lystfiskerforening og Tønder Kommune er godt på vej med et projekt, som skal fortsætte lystfiskerforeningens strategi om at give Brede Å større fiskebestande. Et nyt projekt er i øjeblikket i høring - går alt vel, så kommer der gydegrus i Kirkebæk ved Branderup i det nye år.

BRANDERUP: Det bliver formentlig først til virkelighed næste sommer, men benarbejdet er i fuld gang for Brede Å Lystfiskerforening, som i øjeblikket har sendt et nyt fremstød for gydegrus i høring.

Lystfiskerne har i samarbejde med Tønder Kommune sat projektet i søen - eller rettere bækken - som skal sikre, at Kirkebæk ved Branderup får gydegrus.

Målet er simpelt - en bund af grus i stedet for sand er til stor gavn, når det kommer til at opretholde fiskebestanden.

Specielt for laksefisk, altså forskellige danske arter af laks og ørreder, er gruset en så stor fordel, at foreningen på lang sigt - og med flere, tilsvarende projekter, helt håber at kunne stoppe med at sætte nye fisk ud for at holde tallet oppe.

Annonce

Brede Å Lystfiskerforening

Gydegruset er en del af Brede Å Lystfiskerforenings ti års målsætning for vandpleje.

Målet er frem mod 2027, at fiskebestanden skal være selvreproducerende og stabil i å-systemet.

Lystfiskerforeningen har aktuelt 138 medlemmer og er inde i en fremgang.

En win-win-situation

Udspillet er rent økonomisk til deling mellem lystfiskerforeningen og Tønder Kommune. Aftalen er, at lystfiskerne betaler gruset, og Tønder Kommune har maskinerne.

I alt vurderer næstformand Torben Hansen, at det vil koste foreningen cirka 13.000 kroner at få gydegrus i Kirkebæk. Han påpeger, at foreningen investerer i grus i stedet for udsætning af fisk, og at det på længere sigt vil give en gevinst:

- En vild fisk vil altid være stærkere end dem, man opdrætter og sætter ud, og faktisk siger man, at fem udsættere svarer til én vild. Så det er klart at foretrække, hvis man kan skabe en vild bestand igen. Det er ambitiøst at have som målsætning, at å-systemet skal være selv-reproducerende i havørred og laks, men det er et realistisk mål, siger han.

Projektet, som nu er i høring, er et led i en længere strategi, og formand Johannes O. Christensen peger på, at man allerede efter godt to år har set de første indikatorer på, at der er forbedringer på vej:

- Laks er der kvoter på - det var vi ikke forvænt med førhen, men nu har vi to gange på tre år opfyldt kvoten. Så der er bestemt tegn på, at laksebestanden er stigende herude - og der er også flere projekter på vej på den kant, forklarer han.

Lystfiskerturisme

Samtidigt er der ganske kontant afregning, når forholdene forbedres. Et sundt og velfungerende å-system med en ligeledes bæredygtig og solid fiskebestand trækker flere fiskere til. Derfor er projektet fra Brede Å Lystfiskerforening ikke kun et initiativ, der kun gavner foreningens medlemmer - det er til gavn rent samfundsøkonomisk, forklarer Torben Hansen.

- Gevinsterne ved at lægge gydegrus ud, er ikke blot et spørgsmål om at vi får bedre vandløb. De fisk, der kommer ud af det, er nogle, som alle fiskere gerne vil fange. Det giver større interesse og dermed også mere salg på en lang række parametre, forklarer han.

Og når man arbejder i en skala som den i Branderup, hvor man agter at anlægge en kilometer gydebæk, så er der en del økonomi at hente. I alt vurderede magasinet Miljø & Vandpleje, som udgives af Danmarks Sportsfiskerforbund i fjor, at én meter gydebæk for ørred lig det, man vil etablere i Kirkebæk, kan give en øget samfundsmæssig værdi på 283-708 kroner per meter årligt - altså potentielt mellem 283.000 og 708.000 kroner årligt på et projekt, som det, der er i høring nu.

Vandkvaliteten i Kirkebæk er god, men hvad der kan blive klart bedre, står Torben Hansen med i hænderne her. Bunden er af sand, og det giver ikke ørredynglen optimale vækstforhold. Foto: Niklas Majgaard
Udgangspunktet i Kirkebæk er godt. Det er en bæklampret som denne et godt eksempel på, forklarer Torben Hansen. En bæklampret er nemlig afhængig af god vandkvalitet. Foto: Niklas Majgaard
Sådan ser gydegrus ud. Gruslaget bryder vandet i bækken og giver gode vækstbetingelser for en lang række fiskearter, men også for lodsejerne er der gevinster ved grus i bækken. Det giver mindre plantevækst, og dermed kan en bæk med gydegrus flytte mere vand. Foto: Niklas Majgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce