Annonce
Livsstil

Lystfiskers mindebænk var rådnet op: 22 år efter hans død har børnebørnene bygget en ny

Rasmus og Emil er fætre, som for at ære deres storfiskende farfar, har lavet et bænkesæt med mindetavle ved Ribe å på Kanalhusvej nær Kammerslusen. Foto: Jacob Schultz
Emil Larsen og Rasmus Beck er fætre. Deres bedstefar Andreas Larsen var både tømrer og lystfisker og kort før sin død, byggede han en bænk til fiskerne ved Kanalhuset nær Kammerslusen. Den bænk er rådnet op, og nu har Emil og Rasmus bygget en ny.

Ribe: Fredag blev laksesæsonen skudt i gang ved Ribe å. Også ved Kanalhuset tæt på Kammerslusen blev dagen markeret med god afstand, fisk og grill. Og en lille mindeceremoni for lystfiskeren Andreas Larsen, som døde i 1999.

Andreas Larsen var tømrer og kort tid inden sin død, lavede han sammen med et par venner en bænk, som blev sat op ved Kanalhuset til glæde for hans venner i Ribe Sportsfiskerforening. Gennem cirka tyve år var bænken et hvilested, hvor besøgende kunne kigge ind over Ribe, mens de nød en øl eller sodavand, efter dagens fangst var sikret.

Andreas Larsens Hjørne blev bænken kaldt, efter Andreas Larsen døde. Han skænkede bænken til lystfiskerne og ålefiskeren, som fisker ved Kanalhuset. Foto: Jacob Schultz

Men bænken, der var bygget af drivtømmer, var efterhånden godt rådden. Så for et par år siden blev den fjernet.

Annonce

Et godt sted at mindes

Og pludselig havde børnebørnene Emil Hammelef Larsen og Rasmus Hammelef Beck ikke det sted at mindes deres bedstefar. De to drenge er begge sytten år og har derfor aldrig mødt Andreas Larsen. Ingen af dem fisker specielt meget, men de har begge besøgt bænken mange gange med deres familier.

- Når jeg var her med min familie, satte vi os altid lige her. Og jeg tænkte da over, at det var min bedstefar, som havde lavet det. Det var et godt sted at ære hans minde, så det betød alligevel noget, da bænken var væk, siger Rasmus Hammelef Beck.

Han og Emil er begge fulgt i Andreas Larsens fodspor. De er nemlig ansat ved Varming Savværk, hvor Emil er lærling, og Rasmus har planer om at blive det. Det er gået i arv i familien, joker de.

Rasmus og Emil har begge planer om at uddanne sig som tømrer ligesom deres bedstefar Andreas Larsen. Foto: Jacob Schultz

Så for omtrent et halvt år siden kom de på en idé. De ville lave en ny bænk i deres farfars ære. Og hvilken bedre dag at indvie den end laksesæsonens startdato? Så fredag kom Andreas Larsens gamle fiskekammerat og satte mindepladerne på den nye bænk.

Nu kan fiskerne atter holde pause i Andreas Larsens Hjørne. Og det glæder Emil og Rasmus sig over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce