Annonce
forside

Lyt til fagkundskaben i jollehavnsagen

Læserbrev: Først et par kommentarer til tidligere læserbreve fra Philip Tietje og Hans Jørgen Hildebrandt.

Philip Tietje giver udtryk for i dit læserbrev, at de tyske turister er endags. Dette er ikke tilfældet, de har i mange år været fastliggere på Loddenhøj Camping og nogle i ca. 50 år.

Hans Jørgen Hildebrandt har næppe "lidt overlast" ved at lege i udløbet fra Barsbæk. Af den grund er det ikke nødvendig med en mole for at få vandet længere ud.

Hans Jørgen Hildebrandt har ret i, at der ad åre er kommet en god badestand øst for den nye mole til Barsøfærgen. Molen er også beregnet og anlagt af fagfolk for at danne sandfang til en ny badestrand. På den vestlige side af molen og færgelejet dannes der nu en "lomme" med stillestående vand, hvor der aflejres slam, som medfører bevoksning af siv.

I forbindelse med ændring af Sønderstrands kystlinje i Aabenraa for ca. 20 år siden var der fagfolk med kendskab til vand, strømnings- og vejrforhold, der forudså, at det med tiden ville give problemer med uønsket aflejringer.

Vi ser nu, at dette er korrekt med hele stranden samt tilsanding af Farversmøllebæks udløb i fjorden, som med mellemrum må oprenses.

Det har været fremme i medierne, at en mulig løsning med at etablere en åbning i den nord/sydgående mole vil løse problemet. Jeg er ikke overbevist om, at det alene igen kan genskabe en god Sønderstrand.

Kære politikere, lad tvivlen komme Loddenhøj Strand til gode og behold kystlinjen, som den er. Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får af strand om nogle år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ædle dråber i nye rammer

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce