Annonce
Læserbrev

Lyt til patienterne i psykiatrien

Læserbrev: Jeg skriver det her; ikke fordi jeg tror, der vil komme noget godt ud af skriveriet eller ændre noget, men som alt det andet jeg har skrevet i årernes løb; vel mest fordi jeg ikke kan lade være, og måske et naivt håb om en grundlæggende ændring i forståelsen af psykiske følelsesmæssige lidelser.

Jeg er fuldstændig på det rene med, at min opfattelse af en psykisk sygdom er alt for simpel og banal til, at det kan tages alvorligt. Ikke mange vil tro på, at en følelsesmæssig lidelse kan være så simpel – det må og skal være meget mere kompliceret.

Jeg tror, det ligger i den menneskelige natur at gøre almindelige spørgsmål mere kompliceret end nødvendigt er, og ærgerligt at det forholder sig sådan. En klog mand sagde engang: "At det banale er det basale".

Jeg tror de fleste, der har set programmet "Psykiatriens dilemma – striden om folkepillen" på DR, undrer sig over, hvad det hele er for noget, der må da være noget helt galt. Nu skal man selvfølgelig være varsom med en opfattelse baseret på et tv-program, men jeg så en retvisende fremstilling af forholdene i psykiatrien.

En psykiater har en meget lang uddannelse og er ekspert i medicinering, men han er ikke ekspert i følelser. Den virkelige ekspert i følelsesmæssige lidelser, er den der bærer skoen og kan føle hvor den trykker.

Om det har der været skrevet og sagt uendeligt meget gennem tiden. Forskellige teorier om årsager til lidelser i følelseslivet dukker med jævne mellemrum op, og bliver hurtigt afløst af nye.

Dette fortæller jo noget om, at psykiaterne ganske enkelt ikke aner, hvad de skal stille op med patienterne udover at medicinere, og måske stille lidt strategier til rådighed – kun symptombehandling.

Det sidste nye i behandling er et operativt indgreb i hjernen, hvor uhensigtsmæssige følelser bliver blokeret med elektroder inde i hjernen. Jeg har ikke ord for behandling på denne måde. Jeg synes, det minder lidt om en behandling i fordums tid.

Jeg har det ikke så godt med, at der bliver brugt mange milliarder i psykiatrien til en behandling, der stort set ikke ændrer noget som helst. Selvfølgelig lindrer medicin og bedøver symptomerne i en periode for nogen, men grundlæggende ændrer det jo ikke noget ved de belastede følelser.

Jeg er temmelig sikker på, at en ændring i forståelsen af en følelsesmæssig lidelse skal begynde med at lytte til patienterne og også gerne høre og tage udsagn alvorligt. Selvfølgelig er nogle af patienterne for langt fra virkeligheden, men det gælder langtfra alle.

Om psykiaterne vil sænke de himmelvendte øjne for en stund, kan jeg have mine tvivl om, derfor vil det sikkert påkalde og kræve en vis bevågenhed fra arbejdsgiver, hvis noget skal ændres i psykiatrien.

Jeg tror ikke, at psykiaterne ændrer noget frivilligt. Det er utrygt og skræmmende at skulle tænke nyt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce