Annonce
Danmark

Lyver sig syg: Hver ottende dansker har pjækket fra jobbet det seneste år

En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 12 procent af danskerne pjækker fra arbejdspladsen, selv om de ikke er syge. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 12 procent af danskerne pjækker fra deres job, selv om de ikke er syge. Chefkonsulent ved Dansk Erhverv, Tina Buch Olsson mener, at det er et tal, der bør tages alvorligt.

Pjæk: Har du nogensinde overvejet at blive hjemme fra arbejde, selv om du egentlig er rask? Måske har du sovet dårligt eller ligger midt i en skilsmisse, og har svært ved at overskue en dag på job med kollegaer og chefer, der forventer, at du yder noget. Du vælger at blive hjemme - og det er du langt fra den eneste, der gør.

I løbet af det seneste år, har 12 procent af danskerne valgt at blive hjemme under dynen, selv om de egentlig var raske. Det viser en undersøgelse, som Dansk Erhverv har foretaget blandt danskerne på arbejdsmarkedet.

Og det er et tal, der vækker bekymring hos Dansk Erhverv.

- Niveauet ligger stort set samme sted som i 2012. Og det er uacceptabelt, at der er så mange danskere, der vælger at blive hjemme og samtidig får løn - på trods af at de er raske. Sygdom er lovligt fravær, men når man vælger at blive hjemme - uden at være syg, er det et brud på den kontrakt, man har med sin arbejdsplads, og det kan have store konsekvenser for både arbejdspladsen, kollegaerne men også for medarbejderen selv, lyder det fra chefkonsulent, Tina Buch Olsson.

Annonce

Selv om tallet er faldet to procent siden 2012, er det uacceptabelt, at der er så mange danskere, der vælger at blive hjemme og samtidig får løn - på trods af at de er raske.

Tina Buch Olsson. Chefkonsulent, Dansk Erhverv.

En årsag til pjækkeri

Undersøgelsen viser, at det i høj grad er de unge mellem 18 og 29 år, der har en tendens til at blive hjemme, selv om de ikke er syge. 25 procent af de adspurgte i aldersgruppen har det seneste år taget en hjemmedag uden sygdom, hvorimod kun to procent af aldersgruppen 60+ har valgt at blive hjemme.

Udover at 12 procent af de adspurgte giver udtryk for, at de har valgt at pjække fra job en dag, hvor de ikke var syge, er der 28 procent af de adspurgte, der mener, at en i omgangskredsen har pjækket fra jobbet i løbet af det seneste år.

Når hver ottende dansker vælger at blive hjemme, kan det ifølge Tina Buch Olsson betyde, at tilbageværende kollegaer på arbejdspladsen er nødsaget til at løbe hurtigere for at klare opgaver, eller at opgaverne ikke bliver løst, hvilket både påvirker arbejdspladsen, men også vedkommende selv.

- Pjæk er ikke hensigtsmæssigt for den, der pjækker. Der er som regel en årsag til, at man bliver væk fra jobbet. Det kan både skyldes mistrivsel på jobbet, en ubalance på arbejdspladsen eller problemer på hjemmefronten, siger hun og fortsætter:

- Derfor mener vi, at det er bedre, at leder og medarbejder, er i dialog om problemerne i stedet for, at en medarbejder, der mistrives, i sidste ende ender med at blive syg og ikke bare pjækker.

Alle har et ansvar

Ansvaret for at indgå i en dialog om eventuelle problemer, ligger ifølge Tina Buch Olsson ikke kun hos ledelsen. Hun pointerer, at det også er vigtigt, at medarbejderen selv giver udtryk for de eventuelle problemer, der måtte være på arbejdspladsen.

- Ledelsen er ikke et orakel, der kan gætte sig til, hvordan medarbejderne på arbejdspladsen har det. Selvfølgelig skal lederen være i dialog med medarbejderen og holde øje med, om medarbejderne ændrer adfærd eller ikke trives på jobbet, men de kan ikke udelukkende forhindre, at medarbejderne pjækker.

Derfor er det ifølge Tina Buch Olsson vigtigt, at medarbejderen selv henvender sig til ledelsen for at indgå en dialog om, hvad der er af muligheder for at løse det problem, der måtte være årsagen til, at vedkommende følger sig nødsaget til at pjække fra sit job.

- Pjæk skaber mistillid mellem medarbejderen og lederen - og mellem medarbejderen og kollegaerne, så der må man som medarbejder tage ansvaret selv for at tage snakken med lederen – i stedet for bare at blive væk.

Fire korte fra undersøgelsen

  • 12 procent af de 1005 adspurgte danskerne har inden for de seneste 12 måneder taget et sygedag, selv om de var raske.
  • Ud af dem var 11 procent mænd og 12 procent kvinder.
  • Aldersgruppen 18-29-årige benytter sig oftest af en sygedag, selv om de er raske - 25 procent af den aldersgruppe har inden for det seneste år meldt sig syg.
  • 28 procent af de adspurgte har kendskab til nogen i sin omgangskreds, der inden for de seneste 12 måneder har taget en sygedag, selv om de var raske.
Tina Buch Olsson fra Dansk Erhverv udtaler, at både ledelsen og medarbejderen selv skal gøre noget aktivt for at forhindre de mange pjækkedage blandt de ansatte. Foto: Dansk Erhverv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce