Annonce
Aabenraa

Må nøjes med 14 millioner: Kommune havde håbet på 60 millioner kroner

Borgmester Thomas Andresen (V) mener, at særtilskud på 13,9 millioner kroner skal sættes i banken. Arkivfoto: Claus Thorsted
Aabenraa Kommune indledte ugen med en "gave" fra Christiansborg på 13,9 millioner kroner. Pengene skal imidlertid blive i kassen, mener borgmester Thomas Andresen (V).

Aabenraa: 13,9 millioner kroner. Afsender: Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Modtager: Aabenraa Kommune. En dejlig start på en ny uge, men man havde håbet på mere i det sønderjyske.

Den kommunale økonomi er et gigantisk kludetæppe af puljer og særtilskud. Ét af eksemplerne på det er en særpulje på 360 millioner kroner til vanskeligt stillede kommuner. Aabenraa Kommune havde en optimistisk tilgang til puljen og søgte om 60 millioner kroner, fortæller kommunaldirektør Tom Ahmt.

- Vi har søgt med to begrundelser. Den ene var grænsependler-problematikken, som vi søger efter hvert år og som plejer at give mellem syv og ti millioner kroner. Den anden var kriteriet om faldende befolkningstal, hvor en stigning på 29 borgere har kostet os 50 millioner kroner, siger Tom Ahmt.

De 4,9 millioner kroner var i forvejen lagt ind i budgettet, så der er tale om ni "nye" millioner. Hvad der skal ske med de ekstra penge, bliver op til politikerne at beslutte. I første omgang økonomiudvalget, som har et budgetforslag for 2020 liggende til førstebehandling.

Annonce

Så mange bød ind

  • 62 kommuner har søgt den landsdækkende pulje på 360 millioner kroner. 22 har fået penge. Tønder Kommune - med 12 millioner kroner - er den eneste sønderjyske kommune ud over Aabenraa, der er blevet begunstiget.
  • Topscorerne var Lolland og Langeland kommuner, der fik henholdsvis 55 og 40 millioner kroner i tilskud.
  • Social- og indenrigsministeren har også fordelt tilskud fra en særskilt pulje til hovedstads-kommunerne, som kommunerne selv betaler. Her har ni kommuner til sammen fået 159,3 millioner kroner.

Borgmester vil klappe hest

Der er imidlertid næppe grund til at finde ønskesedlen frem. I hvert fald ikke, hvis man spørger Venstre.

- Vi reducerer i 2020 vores kassebeholdning med 70 millioner kroner. Med udgangspunkt i dét skal vi i økonomiudvalget have en drøftelse om den her merindtægt. Min anbefaling vil være, at vi lægger pengene til side. Så længe vi ikke kender udligningsreformen, ser det stramt ud for 2021. Det kan vi lige så godt begynde at tage højde for, mener borgmester Thomas Andresen (V), der er formand for økonomiudvalget.

I budgettet for 2020 bruger Aabenraa Kommune i forvejen alle de penge til service, som reglerne foreskriver muligt, og derfor kan man ikke bruge eksempelvis penge på flere pædagogtimer.

- Vi kan bruge pengene på anlæg, til at indfri gammel gæld, eller vi kan lægge dem i kassen. Jeg mener, vi bør klappe hesten med de her penge, siger Thomas Andresen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce