Annonce
KIF Fodbold

Mål direkte på hjørne: Kolding IF havde set svaghed hos målmanden

Morten Mølkjær kunne for første gang i sæsonen se sine spillere hive en sejr hjem mod Hobro. Arkivfoto: Johnny Pedersen
Denis Fazlagic skulle dreje hjørnesparkene helt tæt ind på Hobros målmand, fortæller Kolding-træner Morten Mølkjær. Han glædede sig over sine spilleres kampgejst.
Annonce

Fodbold: - Jeg sidder lige og kigger på Hobros hjørnespark, sagde Morten Mølkjær, da jeg ringede til ham mandag, dagen før kampen mod superliganedrykkeren.

Lidt over et døgn senere jublede han over, at en af hans spillere, Denis Fazlagic drejede kuglen direkte i mål på et hjørnespark.

Det var ikke ligefrem en formuleret del af taktikken, at der skulle scores direkte på hjørnespark, men det var helt bevidst, at Adrian Kappenberger skulle stresses.

- Vi snakkede om, at han skulle sparke dem tæt ind. Han er ikke så stærk dér som mange andre keepere, selvom han er stor, sagde Kolding IF-cheftræner Morten Mølkjær.

- Så boldene skulle ind og skabe noget ravage. Det var også det, der skete ved vores andet mål, hvor bolden ryger helt igennem til Oliver Drost.

Morten Mølkjær var glad for at se, at hans spillere fightede vildt til sidst - også selvom det gav en udvisning til Rune Nautrup.

- Der var en tackling, der blev for voldsom, men det er det, der kan ske, når man bevæger sig lige der på grænsen.

- Det var flot at se, at vi vandt. Nu har vi hentet fire point mod to nedrykkere.

Annonce

For stresset

Kampen mod Hobro var ikke noget skønmaleri. Begge hold bankede lange bolde frem på modstanderens banehalvdel, og det var ikke helt det, der var meningen.

- Jeg ville gerne have haft noget mere bevægelse i holdet. Men det var en hård kamp i weekenden mod Esbjerg, og det kunne man nok se, sagde Morten Mølkjær, der også mente, at hans hold spillede for direkte i perioder.

- Ja, vi har nogle spillere, der er i en tilvænningsperiode til at spille 1. division. Vi har det fjerdeyngste hold, og vi træffer nogle valg, hvor vi stresser lidt. I de stressede situationer skal vi holde hovedet koldt.

Sejren betød, at Kolding IF nu har fem point efter otte kampe. Dermed er afstanden til de tungeste midterhold krympet en smule. På lørdag venter en ny kamp mod et tophold, når Kolding IF besøger oprykkeren Helsingør, der ligger på tredjepladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

3. døgn uden nye smittede: Vadehavsskole er ved at have styr på smitteudbrud

Annonce