Annonce
Sport

Mål i overtiden sænker New Zealand: Spillerne er knust

Loic Venance/Ritzau Scanpix
New Zealand indkasserede et mål to minutter inde i overtiden i den første VM-kamp mod Holland, som vandt 1-0.

De hollandske fodboldkvinder fik en dramatisk start på VM, da de regerende europamestre var oppe imod undertippede New Zealand i den første gruppekamp.

En scoring i overtiden fra indskiftede Jill Roord reddede Holland fra en blamage i Le Havre. Det blev kampens eneste mål, så Holland vandt opgøret med 1-0.

- Spillerne er fuldstændig knust, men vi er en stærk gruppe, og jeg er rimelig sikker på, at vi kan slå tilbage, siger Tom Sermanni, New Zealands landstræner, ifølge AFP.

Holland, der vandt EM efter en finalesejr over Danmark for to år siden, styrede tirsdagens kamp mod New Zealand og havde også flest chancer.

Men New Zealand-keeper Erin Nayler stod en flot kamp og holdt buret rent i over 90 minutter.

- Det blev vanskeligt for os at finde åbninger. New Zealand forsvarede sig godt, og det var ikke vores bedste kamp, siger hollandske Lieke Martens.

Martens var en af målscorerne fra EM-finalen for to år siden mod Danmark, hvor Holland vandt 4-2.

Holland var tirsdag i overraskende store problemer til tider. New Zealand var flere gange yderst nærgående.

New Zealands Olivia Chance leverede blandt andet et flot spark på overliggeren fra distancen.

Med resultatet har New Zealand fortsat aldrig vundet en VM-kamp. Nationen er med ved VM for femte gang.

Holland topper nu gruppe E sammen med Canada, der vandt sin åbningskamp mod Cameroun med 1-0.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce