Annonce
Udland

Måling: Konservativ får stor sejr i Tunesiens præsidentvalg

Stringer/Reuters
Valgstedsmåling tyder på, at Tunesiens næste præsident kan blive en jurist, der forsvarer dødsstraf.

Den konservative Kais Saied får ifølge en valgstedsmåling 72,5 procent af stemmerne ved anden runde af Tunesiens præsidentvalg.

Det rapporterer radiostationen Mosaique FM ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En anden valgstedsmåling, der er offentliggjort af den statslige tv-station Wataniya, viser endnu højere opbakning til Saied.

Denne måling giver ham næsten 77 procents opbakning. Modkandidaten, Nabil Karoui får 23 procent.

Kais Saied er professor i forfatningsret. Han er oppe imod mediemogulen Nabil Karoui, som er sigtet for økonomisk kriminalitet og har ført en stor del af sin valgkamp fra fængslet.

Karoui blev løsladt onsdag efter at have tilbragt over en måned bag lås og slå. Han siger selv, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.

Begge kandidater er nye på den politiske scene i Tunesien. Ved første runde af præsidentvalget vragede vælgerne de politikere, der betragtes som en del af den gamle garde.

Iagttagere mener, at det skyldes tunesernes vrede over den økonomiske stilstand, arbejdsløshed og en dårligt fungerende offentlig sektor.

- Der er meget arbejdsløshed, så vi har brug for en præsident, der arbejder hårdt for økonomien, siger Ibdisseme Adaili, der stemte ved et valgsted i hovedstaden Tunis søndag.

Ved et andet valgsted siger vælgere, at de er splittet mellem Kais Saied, der "vil tage loven i brug", og Nabil Karoui, der "hjælper de fattige" - en henvisning til et velgørenhedsshow på tv, der har styrket Karouis popularitet i befolkningen.

Kais Saied har fået tilnavnet "Robocop" på grund af sin baggrund som professor i forfatningsret og sin stive fremtræden. Mediemogulen Karoui bliver til gengæld kaldt "Tunesiens Berlusconi".

Saied har i løbet af valgkampen forsvaret dødsstraf og kriminalisering af homoseksualitet samt en lov, der straffer ugifte par, som for eksempel holder i hånd eller kysser offentligt.

Karoui har fremstillet sig selv som de fattiges kandidat. Vælgerne kender ham fra hans medievirksomhed og forskellige former for velgørenhed.

Søndagens valg er det andet frie præsidentvalg i Tunesien siden de store omvæltninger i 2010 og 2011. Det var her, at tuneserne gik på gaden og efter store demonstrationer fik afsat præsident Zine el-Abedine Ben Ali.

Valget skulle efter planen først have været holdt senere på året. Men det blev fremrykket efter præsident Beji Caid Essebsis død i juli.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce