Annonce
Danmark

Måling: Venstre har mistet opbakning under august-uro

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Venstre oplevede et af partiets værste kriser i august, hvilket kan have kostet på opbakningen til partiet.

For det gamle bondeparti Venstre har august en særlig betydning, fordi det dermed er høstsæson.

I partibøgerne vil august 2019 dog blive nedfældet som noget særligt på grund af formandsopgør, personstridigheder og generel uro i rækkerne.

Det kan have kostet på opbakningen til partiet ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Venstre står i dag til 22,6 procent af stemmerne. Det er et fald på 2,8 procentpoint, som partiet stod til for en måned siden, hvor uroen mere end ulmede.

Da den statistiske usikkerhed er på 2,5 procentpoint, anses det for validt, at opbakningen er faldet, og det kan skyldes uroen i det gamle statsministerparti.

Uroen kulminerede, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og næstformand Kristian Jensen (V) begge trådte tilbage for nogle uger siden, da opbakningen til dem var forsvundet.

Siden har Jakob Ellemann-Jensen (V) meddelt, at han med manges udtalte opbakning stiller op som formand, mens Inger Støjberg (V) stiller op som næstformand.

Der er endnu ingen modkandidater.

Omkring 850 delegerede får mulighed for at stemme på et ekstraordinært landsmøde 21. september.

Ved valget 5. juni fik Venstre 23,4 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på hele ni mandater i forhold til valget i 2015.

Mens Venstre ser ud til at have mistet opbakning, står De Konservative til 7,6 procent af stemmerne. Ved valget fik partiet 6,6 procent af stemmerne, men usikkerheden er på 1,6 procentpoint.

Socialdemokratiet har under Venstre-kaos fået en lun start på regeringsperioden og ligger til 27,3 procent af stemmerne mod 25,9 procent ved valget. Den statistiske usikkerhed er dog på 2,7 procentpoint.

Generelt ser alle de røde partier, undtagen Alternativet, ud til at have øget opbakningen siden folketingsvalget, men det er alt sammen udenfor den statistiske usikkerhed, hvorfor det ikke kan siges med sikkerhed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce