Annonce
Indland

Måling viser opbakning til højere adgangskrav på gymnasier

Der skal være højere adgangskrav til gymnasiet end til erhvervsskolerne, svarer et flertal af danskerne i en ny måling.

Elever i folkeskolen skal svede lidt mere over bøgerne, hvis de drømmer om en studenterhue. I hvert fald hvis det står til et flertal af danskerne, der i en ny undersøgelse gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 svarer, at det er en god idé at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser.

Næsten seks ud af ti af de adspurgte, nemlig 57 procent, bakker i undersøgelsen op om, at der skal indføres karakterkrav for at komme på gymnasiet. Hver fjerde dansker, 25 procent, mener, at det er en dårlig idé at lukke døren til gymnasiet for unge med lave karakterer.

Samtidig mener hele 57 procent, at der skal være forskellige krav til erhvervsskoler og gymnasier. 35 procent mener, kravene skal være ens.

Undersøgelsen er lavet efter, at et flertal i Folketinget i februar vedtog en reform af erhvervsuddannelserne. Under forhandlingerne var adgangskrav til gymnasiet det største stridspunkt. Det blev sendt til hjørne, fordi det ikke lykkedes at opnå enighed.

Efter påske begynder forhandlingerne om karakterkrav til gymnasiet igen. Og blandt de borgerlige partier er der glæde over udfaldet af A4s undersøgelse.

Både Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker højere karakterkrav til gymnasiet end til erhvervsskolerne, mens regeringspartierne sammen med SF og Enhedslisten modsætter sig.

Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen (V), noterer med tilfredshed, at et flertal af danskerne er enige i, at der skal strammes op på adgangskravene til gymnasiet.

»I dag er der for meget frafald, omvalg og for mange unge, der ikke bruger deres studentereksamen til noget. Det er vi tvunget til at gøre op med,« siger Peter Juel Jensen til Ugebrevet A4.

Ifølge Enhedslistens undervisningsordfører, Rosa Lund (Ø), vil det sende et forkert signal at have højere karakterkrav til gymnasiet end til erhvervsuddannelser.

»Jeg håber, at regeringen står fast på deres modstand. Det vil være forfærdeligt, hvis man fra politisk side sagde, at det er sværere at gå i gymnasiet end at tage en erhvervsuddannelse, for det er det bestemt ikke,« siger hun til Ugebrevet A4.

Reformen af erhvervsskolerne betyder, at elever fremover skal have bestået dansk og matematik med 02 for at kunne begynde på en uddannelse til snedker, kok eller butiksassistent. Og Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen (S), vakler ikke i sin modstand mod højere karakterkrav til gymnasiet end til erhvervsskolen.

»Vi vil ikke være med til at skrue karakterkravet op og dermed udelukke tusindvis og atter tusindvis af unge fra at tage en gymnasial uddannelse. Socialdemokraterne har spillet ud med, at der skal gælde ens karakterkrav til gymnasiet og til erhvervsuddannelserne, nemlig 02 og dermed bestået i dansk og matematik fra folkeskolen. Det udspil holder vi fast i,« siger hun.

BNB

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Fester tager overhånd og det flyder med glasskår og affald: Nu spærrer vikingerne område af for privatfester

Sydjylland For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Navne For abonnenter

Morten har brugt 250.000 kroner på sin sportsvogn: Nu tør han ikke at køre i den

Sydjylland

Avisens journalist endte på Tour de France-etape ved et rent tilfælde: Nu deler han ud af sine tips og gode råd, så du selv kan cykle turen

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Aabenraa For abonnenter

Kom med indenfor: Unikt eller kitsch - Johanns hus er ikke som alle andres

Varde For abonnenter

Frygteligt syn mødte landmand: Skambidt kvie aflivet efter formodet ulveangreb på Skallingen

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Sønderborg

78 år gammel kiosk slår dørene op for sidste gang: - Det er da virkelig vemodigt

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Sønderborg For abonnenter

Direktøren faldt pladask for frisøren: Jeg måtte ha' hende

Tønder For abonnenter

Efter 13 udsendelser med Forsvaret tog Lars på dannelsesrejse - nu har hans liv fået ny mening

Esbjerg

Mystisk blomstertyveri i midtbyen: Ukendt gerningsmand har for anden gang klippet alle friske skud fra Eriks havekrukker – måske for at få en rus ud af at ryge dem

Annonce