Annonce
Indland

Målkongen kæmper sin egen kamp

Lucas Jackson/Reuters

Pelé, der fredag 23. oktober fylder 80 år, har fået en form for depression, da han på grund af begrænset mobilitet må optræde i en kørestol i offentligheden.

Edson Arantes do Nascimento. Eller bare Pelé.

Historiens måske bedste og mest sagnomspundne fodboldspiller har stadig helgenstatus i hjemlandet Brasilien og verden over, men noget nager ham.

Selv om den tidligere angrebsstjerne, der fredag 23. oktober fylder 80 år, har været på fodboldpension siden slutningen af 1970'erne, kæmper han nemlig sin egen kamp hver eneste dag.

De senere år er han røget ind og ud af hospitaler med forskellige skavanker. Han er blandt andet blevet opereret for nyresten, men det er særligt hans hofte, som i årevis har voldt ham smerter.

Derfor har han offentligt optrådt i en kørestol i både 2019 og 2020, mens han tidligere kunne nøjes med et gangstativ eller en stok. Den svækkede mobilitet har gjort Pelé deprimeret.

Det fortalte sønnen Edinho til brasilianske TV Globo i februar.

- Han er temmelig skrøbelig. Han fik en hofteudskiftning og havde efterfølgende ikke den mest optimale rehabilitering.

- Problemerne med mobiliteten har udløst en form for depression. Forestil dig at have været kongen og været så imponerende en figur, og nu kan han ikke gå ordentligt.

- Han er flov og har ikke lyst til at gå ud og blive set eller noget andet, der involverer at forlade huset, sagde sønnen.

Hvis Pelé trænger til opmuntring derhjemme, kan han bare kigge i sine scrapbøger. Her vil han kunne læse om den ene imponerende bedrift efter den anden.

I Guinness Rekordbog står han noteret for at have scoret flest mål i en specifik periode. I perioden 1956-1977 scorede han svimlende 1279 mål i 1363 kampe. Hans bedste år var 1959, hvor han lavede 126 mål.

Han spillede næsten hele sin karriere i brasilianske Santos, før han havde to lukrative år i New York Cosmos i slutningen af karrieren.

På grund af klubkarrieren i egen andedam var det hans optræden som brasiliansk landsholdsspiller, der gjorde ham til en superstjerne verden over.

Han var med til at vinde tre VM-titler. Han var bare 17-år, da han førte Brasilien til VM-guldet i 1958. Det blev fulgt op af VM-titler i både 1962 og 1970.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Eksplosionsbrand ved Rema 1000: Købmand kalder branden meget voldsom

Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Tønder

Han fik den helt rigtige ide: Kaspers nye donuts bliver revet væk i sommerlandet

Nordtyskland

Danske gæster kan være blevet smittet med coronavirus, hvis de har besøgt bestemt bar i Flensborg

Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Uddannelse: Færre vil passe og undervise børn

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Sydjylland For abonnenter

Markant flere fravælger UC Syd, når de skal uddannes til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere: - Det er rigtig skidt

Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Annonce