Annonce
Sport

Målmand Højbjerg: Jeg regner 100 procent med at blive i Esbjerg

Jeppe Højbjerg i aktion i Aalborg i mandags. 1-0-sejren sendte oprykkerne op på sjettepladsen i superligaen - og derfor er der nu for alvor lagt op til en festlig søndag på Blue Water Arena, når FC København kommer på besøg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

EfB-keeperen håber faktisk på, at han og klubben på et tidspunkt bliver enige om en kontraktforlængelse. Der er transferdeadline fredag til midnat.

- Hejsa, er du ham vores nye spiller?

EfB-assistenttræner Johnny Mølby kom grinende, da avisens udsendte var på plads på klubbens anlæg på Gl. Vardevej.

Det blev et pænt "desværre" herfra.

Men hvem bliver det så?

Cheftræner John Lammers fortæller, at han for længst har afleveret en liste med spillernavne, som han gerne ser tilknyttet.

- Kantspillere står allerøverst på listen. Her er vi rigtig sårbare, da vi kun har Oti (Emmanuel Oti Essigba, red.) og Mathias (Kristensen, red.) tilbage efter salget af Anders Dreyer.

Lammers mener til gengæld, at han som udgangspunkt har de angribere, som han skal bruge til at spille i superligaen.

Men kommer der i det hele taget til at ske noget, inden transfervinduet smækker i på fredag kl. 23.59?

Annonce

Et oplagt salgsemne

EfB-direktør Brian Knudsen er den bedst kvalificerede til at besvare det spørgsmål.

- Jeg kan sige, at der ikke er noget på plads. Men nu er det jo ikke sikkert, at der kun skal en spiller eller flere ind - det kan jo også ende med det modsatte. Man ved aldrig i den branche.

Lige nu må målmand Jeppe Højbjerg, der stod en brandkamp i Aalborg i mandags og har holdt buret rent i de seneste tre superligakampe, være klubbens mest oplagte salgsemne.

23-årige Højbjerg, der har kontraktudløb til sommer, forventer dog ikke, at der kommer til at ske noget.

- Jeg har brugt meget energi på den slags tidligere. Det gør jeg ikke længere. Jeg er glad og godt tilfreds, og der har absolut intet konkret været, siger han.

- Men jeg er selvfølgelig super glad for, at vi klarede oprykningen, og at det i øjeblikket går så fint for os i superligaen. Det er klart.

Jeppe Højbjerg vil dog gerne prøve noget andet på et tidspunkt, men han har bestemt ikke travlt. Han håber faktisk mest af alt på, at EfB på et tidspunkt tilbyder ham en kontraktforlængelse.

- Skulle jeg så blive solgt på et tidspunkt, vil klubben også få penge ud af det - og det vil jeg have det rigtig fint med.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce