Annonce
Trekantområdet

Målmanden er træt at at hente bolden ud af nettet: Vi skal være mere påpasselige

Alexander Nybo har i mange kampe måttet kaste sig forgæves efter bolden. FC Fredericia lukker for mange mål ind, og det skal stoppes. Arkivfoto: Johnny Pedersen
Alexander Nybo er blevet passeret 1,6 gange i snit per kampe efter coronakrisen. De individuelle fejl skal elimineres, mener han.
Annonce

Fredericia: Efter coronakrisen har FC Fredericia lukket 1,6 mål ind i snit, mens man har scoret 1,5 mål i snit. Det siger sig selv, at det så er vanskeligt at vinde.

- Vi skal være mere påpasselige og have mere respekt for vores modstander, for de kan score ud af ingenting. Vi bør kigge på kampen i Vendsyssel. Den følte jeg, at vi kunne spille tre gange igen, uden at de ville score, siger FC-målmand Alexander Nybo.

Alexander Nybo har i mange kampe måttet kaste sig forgæves efter bolden. FC Fredericia lukker for mange mål ind, og det skal stoppes. Arkivfoto: Johnny Pedersen

Det værste er for ham ikke antallet af chancer, FC Fredericia giver væk. Problemet er, at chancerne er enorme. Hvidovre vandt torsdag aften efter mål på en helt fri header og en friløber. Ret meget andet havde gæsterne ikke i det opgør.

- Jeg er kørt hjem efter kampene og tænkt: Hvad kunne jeg lige gøre anderledes. Jeg er måske ikke prisgivet, men jeg er sat i en næsten umulig situation. Man kunne godt redde den, men hvis man gjorde det, spillede man ikke her, siger han.

Annonce

Tre i træk

FC Fredericia har tabt tre kampe i træk, og det er altid hårdt for spillerne. Nybo mener, at der skal point på kontoen i Skive søndag.

- Vi skal forvente af os selv, at vi får point i Skive. Men vi skal have respekt for dem, siger han.

Kampen mellem Skive og FC Fredericia spilles søndag klokken 15.00 på Hancock Arena.


Man kan ikke sige, at det ikke rammer nogen spillertrup, men man skal passe på med at gøre det til mere, end det er.

Alexander Nybo om at tabe tre kampe i træk



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce